ANNONCE

PRM / Landkommuner til regering: Giv os et socialt og geografisk retfærdigt udligningssystem

2. marts 2020 12:41 | Af: Ritzau Info
 

Der er plads til forbedringer i regeringens udligningsudspil, hvis det nye udligningssystem skal sikre lige økonomiske muligheder for at udbyde kernevelfærd i hele landet. Sådan lyder konklusionen fra godt 20 landkommuner til Landdistrikternes Fællesråds udligningstopmøde.

Pressemeddelelse fra Landdistrikternes Fællesråd

Stort set ikke en stol var tom i salen, da Landdistrikternes Fællesråd torsdag holdt udligningstopmøde i Roberthus i Egtved. Knap 20 landkommuner deltog i topmødet med repræsentation af borgmestre, kommunaldirektører og økonomiudvalg.

Dagens brandvarme emne var udligningssystemet, der for tiden er centrum for forhandlinger mellem regeringen og de fleste af Folketingets partier. Særligt er manges øjne rettet mod dialogen mellem Socialdemokraterne og Venstre. Som indspark til forhandlingerne har Landdistrikternes Fællesråd valgt at afholde et topmøde om de nødvendige og de foreslåede ændringer i udligningssystemet samt den politiske taktik i forhandlingerne, forklarer formand Steffen Damsgaard.

– Formålet med udligningstopmødet var at finde ud af, hvad der forener landdistriktskommunerne frem for, hvad der skiller os i udligningsspørgsmålet. På tværs af partifarver og lokal placering delte kommunerne en bekymring for, hvorvidt regeringens udligningsudspil kan sikre en stabil bund i den kommunale velfærdsøkonomi, som er fundamentet for den decentrale, borgernære kernevelfærd siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og tilføjer:

– Blandt landdistriktskommunerne står nogle til at tabe og andre til vinde i regeringens udspil. På udligningstopmødet fik jeg bekræftet, at både de kommuner, der står til at vinde og de, der står til at tabe, deler en oprigtig bekymring for, hvilken økonomi og hvilket serviceniveau man kan se frem til i hele landet.

En af deltagerne til udligningstopmødet var borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt (S). Og han var grundlæggende godt tilfreds med dagens møde.

– Det var et rigtig godt møde og et velvalgt tidspunkt at mødes på. For det er afgørende, at vi kommuner finder et fælles fodslag og kommer til enighed om en model, hvor der er plads til os alle sammen – både landdistriktskommuner og bykommuner. Vi har alle sammen brug for et Danmark i bedre balance, hvor der er en nogenlunde ensartet service og et nogenlunde ens skatteniveau, og det skal et nyt udligningssystem sikre, udtaler Arne Boelt.

Et spørgsmål om lighed i velfærd

Under mødet blev deltagerne præsenteret for forskellige oplæg, der havde til formål at komme bag tallene og regnemodellerne i det komplicerede udligningssystem. En af dagens oplægsholdere var økonomidirektør i Randers Kommune Lars Sønderby, der på vegne af Bedre Balance holdt et oplæg om udligningssystemet. Systemets formål handler grundlæggende om at sikre et lige velfærdsniveau, forklarer han.

– Udligningssystemet skal via omfordeling sikre alle landets kommuner nogenlunde lige økonomiske muligheder for at tilbyde borgerne velfærd ved et gennemsnitligt beskatningsniveau. Velfærd, som vel at mærke bør forstås som servicetilbud til børn, unge og ældre med videre – ikke udgifter til indkomstoverførsler. Det nuværende system lever ikke op til sit formål. Reelt er det brudt sammen, udtaler Lars Sønderby.

Dagens anden oplægsholder seniorkonsulent i Favrskov Kommune Kjeld Gregers talte om udligningssystemet på vegne af initiativet RimeligUdligning.nu. Og ifølge Kjeld Gregers består et af problemerne i det nuværende system især i beregningen af det kommunale udgiftsbehov.

– Det er et rent politisk anliggende, om man ønsker meget eller lidt udligning. Men 95 % udligning af udgiftsbehov fører ikke til mere ensartede økonomiske vilkår, når de anvendte udgiftsbehov for nogle kommuner rammer flere tusinde kroner ved siden af de reelle behov, siger han og peger på, at problemet både knytter sig til de sociale og aldersbestemte udgiftsbehov.

– De aldersbestemte behov er skæve, fordi kun 2 ud af 3 borgere i de dyre aldersgrupper medregnes i grundlaget for udligningen. Og det må også undre, at kommuner med lave socialudgifter modtager betydelig social udligning, medens kommuner med høje socialudgifter skal betale til den sociale udligning, pointerer Kjeld Gregers.

Lang vej igen

Regeringen fremlagde i slutningen af januar sit bud på et nyt udligningssystem, hvori blandt andet en afskaffelse af hovedstadsudligningen, flere midler til borgernær kernevelfærd i 30 landdistriktskommuner samt et nyt kriterium for middellevetid, der skal kompensere for ulighed i sundhed indgik.

Hvad angår regeringens udspil tager det overordnet fat i den grundlæggende opbygning af udligningssystemet, forklarer Lars Sønderby.

– Regeringen skriver, at tiden er løbet fra en opdeling af Danmark med en særskilt hovedstadsudligning. Og at regeringen derfor vil indføre én fælles landsudligning. Ændringen gør det muligt at øge omfordelingen fra de velstillede kommuner i hovedstadsområdet til resten af landet. Det er rigtig positivt, og helt i tråd med det Bedre Balance har argumenteret for i flere år, siger han og tilføjer:

– Kigger man på det samlede udspil, så er der dog stadigvæk et stykke vej endnu, hvis systemet skal leve op til sit formål, og der skal skabes nogenlunde ensartede muligheder for at drive kommune på tværs af hele landet.

Udover de to oplægsholdere fra Bedre Balance og Rimelig Udligning fremlagde projektchef ved VIVE Niels Jørgen Mau Pedersen, it- og konsulenthuset Dataproces samt tidligere MF Carl Holst hver deres perspektiv på udligningen.

Landdistrikternes Fællesråds udligningstopmøde blev afholdt torsdag den 27. februar 2020 i Roberthus i Egtved.

Kontakt:

Eva Østergaard, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/landkommuner-til-regering-giv-os-et-socialt-og-geografisk-retfaerdigt-udligningssystem?releaseId=13589073

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu