ANNONCE

PRM / Landstrøm på Øernes Kaj

20. februar 2020 09:01 | Af: Ritzau Info
 

Hurtigfærgen Max bliver koblet til landstrøm under sine ophold ved Øernes Kaj i Rønne. Det er resultatet af en aftale mellem Rønne Havn A/S og Bornholmslinjen.

Pressemeddelelse fra Molslinjen A/S

Hurtigfærgen Max kan kobles på landstrøm, når færgen er på sin plads ved Øernes Kaj i Rønne Havn. Rønne Havn A/S og Bornholmslinjen har netop indgået en aftale, som sikrer, at færgen ikke behøver at producere strøm med brændstofdrevne generatorer, når den ligger stille i havnen.

“I stedet vil hurtigfærgen kunne sluttes til et anlæg på land, som så leverer strøm på en langt mere miljørigtig måde”, forklarer Carsten Jensen, administrerende direktør hos Molslinjen.

Det er vigtigt for færgerne og for Bornholmslinjens drift, at have en række systemer kørende, når færgerne ligger stille.

“Vi er glade for, at Molslinjen har ønsket at indgå aftale om at anvende den mere miljøvenlige strøm, som Rønne Havn A/S stiller til rådighed,” siger Thomas Bendtsen, administrerende direktør hos Rønne Havn A/S.

“Med landstrøm kan vi gøre færgen langt mere støjsvag, når den ligger ved kaj og på samme tid tage hensyn til miljøet ved at reducere emissionerne”, siger Carsten Jensen.

Efter planen kan Max første gang kobles til landstrøm på Øernes Kaj omkring 1. maj.

Kontakt:

PR- og kommunikationschef Jesper Maack tlf.: 20196215 email: jma@molslinjen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/landstrom-pa-oernes-kaj?releaseId=13588438

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu