PRM / Laveste antal klager nogensinde hos Sampension

25. maj 2018 12:30 | Af: Ritzau Info
 

Antallet af kundeklager i Sampension-fællesskabet var sidste år det laveste nogensinde. Det skyldes blandt andet et målrettet arbejde med at tage ved lære af klagesager, forklarer sundheds- og skadeschef

Pressemeddelelse fra Sampension

Sampension-fællesskabets kunder havde øjensynlig ikke meget at klage over i 2017, som bød på det laveste antal klager i de år, selskabet har målt på det. Således var der sidste år ingen klager til hverken Arkitekternes Pensionskasse eller til Pensionskassen for Jordbrugsakademikerer og Dyrlæger, mens antallet af skriftlige kundeklager til Sampension Livsforsikring A/S var faldet til 8 mod 29 klager i 2016.

“Det er et resultat, som jeg er meget stolt af. Vi gør os utrolig umage, når noget er ved at gå galt i forhold til den enkelte kunde for at sikre, at en dårlig oplevelse ikke ender med en klagesag. Resultatet viser, at vores arbejde med at blive bedre til at imødekomme kunder, der har et problem, har båret frugt,” konstaterer Pia Larsen, der er sundheds- og skadeschef i Sampension.

De konkrete bestræbelser på at have tilfredse kunder handler blandt andet om, at man som pensionsrådgiver ringer kunder op igen, når man fornemmer, at de har haft en dårlig oplevelse. Samtidig har Sampension arbejdet meget med at gøre beskrivelsen af vilkår og betingelser så enkelt og letforståelig som muligt, for pensionsbegreber kan være temmelig svære at forstå.

“Vores arbejde med kundeklager er gennemsyret af en grundholdning om, at der i enhver klage ligger en læring og en mulighed for at gøre noget bedre. Derfor samler vi systematisk op på de input, vi får fra utilfredse kunder,” forklarer Pia Larsen.

Antallet af klager, som gik videre til Ankenævnet for Forsikring vedrørende Sampension Livsforsikring A/S, var faldet fra 6 i 2016 til 3 i 2017, mens der hverken blev klaget over hverken Arkitekternes Pensionskasse eller Pensionskassen for Jordbrugsakademikerer og Dyrlæger til Ankenævnet for Forsikring.

Tidligere på året har Loyalty Group afdækket den side af kundetilfredsheden, der handler om kundeklager. Her har man spurgt til, om kunderne har klaget over pensionsselskabet og om, hvordan kunden oplevede, at klagen blev håndteret. Hos Sampension havde kun 1 pct. af de adspurgte klaget over deres pensionsselskab, Det var klart det laveste tal blandt de kommercielle selskaber. Og selve klagehåndteringen fik positive tilbagemeldinger fra kunderne.

Kontakt:

Presse- og kommunikationschef Pia Lykke tlf.: 40245592 email: ply@sampension.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/laveste-antal-klager-nogensinde-hos-sampension?releaseId=12897917

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu