ANNONCE

PRM / Legetøj af sort genanvendt plastik kan udgøre en alvorlig trussel mod børns sundhed

7. maj 2020 06:00 | Af: Ritzau Info
 

En ny banebrydende undersøgelse, der blev offentliggjort i denne uge, har analyseret virkningen af giftige kemikalier i børns plastiklegetøj på menneskeceller. Undersøgelsen viser, at legetøj, der er fremstillet af visse typer genanvendt plastik er giftigt for mennesker, og kan bidrage væsentligt til det daglige niveau af dioxin-indtag for børn, der sutter på eller tager deres legetøj i munden. Niveauerne af giftige kemikalier, som blev fundet i alle de undersøgte prøver, var sammenlignelige med de niveauer, der findes i farligt affald, som f.eks. asken fra affaldsforbrændingsanlæg.

Pressemeddelelse fra Plastic Change

Undersøgelsen, er den første af sin slags, der konstaterer de toksiske effekter af plastik legetøj lavet af genanvendt plastik på menneske celler og er udarbejdet af et team af forskere fra Arnika, BioDetection Systems og International Pollutants Elimination Network (IPEN). Forskerne har undersøgt legetøj og legetøjskomponenter lavet af sort plastik, der er indkøbt i Tyskland, Tjekkiet, Argentina, Indien, Nigeria og Portugal. Sort plastik stammer ofte fra genanvendt elektronikaffald, der er kendt for at indeholde flammehæmmende kemikalier, som er giftige for menneskeceller.

Konklusionerne er ganske bekymrende, og peger på et tydeligt hul i vores nuværende måde at tænke cirkulær økonomi, hvor vi har altoverskyggende fokus på øge genanvendelsen. De nuværende systemer og processer muliggør ganske enkelt, at affald med skadelig kemi indgår i genanvendelsesprocessen. Det resulterer i, at produkter lavet af genanvendt plastik kan være både forurenede og direkte giftige, som denne stikprøve viser.

Derfor opfordrer forskerne til øjeblikkeligt at sætte ind på at ændre de globale genanvendelsessystemer for at forhindre, at farlig kemi i genanvendt plastik kan komme til at indgå i genanvendelsesstrømmene.

Læs hele pressemeddelsen fra IPEN her og den peer-reviewede videnskabelige artikel fra undersøgelsen, der offentliggøres i juli-udgaven af Chemosphere.

I forrige uge på Jordens Dag havde dokumentarfilmen The Story of Plastic verdenspremiere i 134 lande verden over. Filmen viser, netop hvordan genanvendelse af plastik er udfordret og på globalt plan har slået fejl, samt hvordan Vestens plastikaffald hober sig op og eksporteres til genanvendelse i Asien, med store konsekvenser for mennesker og miljø. I den kommende weekend fra 8.-10. maj tilbyder Plastic Change en gratis ekstravisning af filmen af filmen online.

Kontakt:

Strategisk Direktør Anne Aittomaki tlf.: 26142070 email: aa@plasticchange.org

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/legetoj-af-sort-genanvendt-plastik-kan-udgore-en-alvorlig-trussel-mod-borns-sundhed?releaseId=13592946

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

3D print af metal er også en mulighed med mange fordele, særligt i industribranchen. Det er endnu ikke så udbredt i Danmark, men blandt andre Fron Tech i Brønshøj tilbyder 3D print i forskellige typer af metal, da de allerede har set potentialet i denne type fabrikation.

Hvad er 3D Metalprint?

Ligesom med 3D print i plast, laver man med 3D Metalprint forskellige komponenter ved hjælp af et CAD design. Ud fra en CAD tegning kan man arbejde i forskellige typer af metalpulver, såsom stål, aluminium og titanium. Det kan lyde som et meget tungt og robust resultat, men for at holde vægten nede kan man blandt andet lave hule konstruktioner. At skabe komponenter med rum i midten vil være svært at skabe billigere og mere effektivt på andre måder end med 3D metalprint. Med den nye teknologi kan man nu også hurtigere og mere præcist styre laserstrålen, hvilket giver en højere produktionshastighed, men med stadig høj præcision. Det endelige resultat vil være et solidt og skræddersyet produkt til hver enkelt kunde og formål.

Hvorfor vælge 3D Metalprint?

Mulighederne er mange med de nye 3D metalprintere. Der kan arbejdes med forskellige metalliske materialer afhængigt af, hvad det endelige produkt skal anvendes til, og hvor modstandsdygtigt det skal være. Det er på nuværende tidspunkt muligt at producere både små komponenter til maskiner, samt producere mindre maskiner til eksempelvis køkkenet. En fordel ved 3D print er, at man kan skræddersy og finjustere det ønskede produkt, så man sparer penge i udviklingsprocessen. Det giver uendelige muligheder i forhold til design og funktion med mulighed for let at optimere det enkelte produkt. Derudover er det muligt at masseproducere et produkt med en høj produktionshastighed, så man kan følge med på korte deadlines og spare penge ved produktionen. Da produkterne fremstilles efter præcise detaljerede CAD tegninger og laves med laser ned til mindste detalje, er der mindre materialespild end ved en traditionel fremstilling. Ligeledes kan man nemt og hurtigt skifte metalpulver, og ubrugt pulver kan regenereres, så man udnytter materialet til fulde.

Der udvikles hele tiden på 3D metalprinterne, så de kan udføre flere og flere opgaver af forskellig kompleksitet og størrelse

Metalprint er stadig under udvikling

Da 3D metalprint stadig er relativt nyt, er prisen også i den høje ende. Det betyder, at selvom der er et stort potentiale for metalprint, særligt i maskin-, jern- og metalindustrien, er det ikke hos alle, det kan svare sig rent økonomisk på nuværende tidspunkt. 3D metalprint er dog stadig under udvikling, hvilket betyder at prisen for 3D print i metal med tiden vil blive billigere i takt med, at produktion bliver optimeret og omkostningerne falder. De nuværende 3D metalprintere har desuden begrænset byggestørrelse, og de kan kun anvende et udvalg af metaltyper, men disse småskavanker vil også snart blive fortid.

3D metalprint er kommet for at blive, og om nogle år er det formentlig lige så udbredt som 3D print i plast.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu