PRM / LEGOLAND fylder 50 år den 7. juni

31. maj 2018 09:43 | Af: Ritzau Info
 

Torsdag den 7. juni er det præcis 50 år siden, at LEGOLAND åbnede dørene for første gang. Den runde fødselsdag markeres i hele juni måned, hvor det bliver skudt i gang med en stor fødselsdagskoncert den 2. juni og en hyggelig fejring om eftermiddagen på selve dagen den 7. juni.

Pressemeddelelse fra LEGOLAND Billund

Stor fødselsdagskoncert lørdag den 2. juni

Lørdag den 2. juni lyder startskuddet til fejringen af LEGOLAND, når parken byder velkommen til fødselsdagskoncert med en række af børnenes favoritter. Albert Dyrlund, Bastian, Joey Moe, Mika & Tobias, Sigurd Barrett, Hr. Skæg og Onkel Reje lægger alle vejen forbi og garanterer en fantastisk kickstart på festlighederne.

Fødselsdagsfejring torsdag den 7. juni

LEGOLAND fejrer også den runde fødselsdag på dagen den 7. juni, hvor Kjeld Kirk Kristiansen vil deltage ved festlighederne, og børnene fra de lokale skoler i Billund er inviteret med til at fejre den runde fødselsdag.

– Vi glæder os rigtig meget til at fejre LEGOLAND parkens 50 års fødselsdag sammen med vores gæster. Både til fødselsdagskoncerten den 2. juni og på selve dagen, hvor vi fejrer de 50 år med en klassisk fødselsdag, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.

Fødselsdagsmåneden afsluttes med et verdensrekordforsøg, når LEGOLAND sammen med gæsterne forsøger at bygge verdens højeste LEGO tårn på pladsen foran LEGOLAND.

Praktisk info for pressen – program den 7. juni:

På fødselsdagen vil der være fødselsdagstaler, 50 meter fødselsdagskage, masser af flag og balloner og naturligvis fødselsdagssang med gæster, medarbejdere og børnene fra de lokale skoler i Billund sammen med LEGOLAND Garden.

Kl. 13.30 – Registrering, udlevering af navneskilte og pressebriefing på Hotel LEGOLAND.

Kl. 13.45 – Afgang til LEGOLAND.

Kl. 14.00 – Fødselsdagstaler ved Kjeld Kirk Kristiansen og LEGOLAND direktør, Christian Woller.

Kl. 14.15 – Afsløring af LEGO model af LEGOLAND fra 1968, som er blevet bygget af LEGO fangruppen Byggepladen.

Kl. 14.20 – Fødselsdagssang og 50 meter fødselsdagskage.

Tilmelding: Af hensyn til praktikken vil vi bede om din tilmelding senest den 4. juni. Tilmeldingen kan ske til: Pressechef Kasper Tangsig, Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dk – Telefon: 7950 1801

Kontakt:

Kasper Tangsig
Pressechef
Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dk
+45 7950 1801

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/legoland-fylder-50-ar-den-7-juni?releaseId=12937658

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu