PRM / LEGOLAND holder aftenåbent med Brick or Treat og fyrværkerishow til Halloween i efterårsferien

1. oktober 2018 15:10 | Af: Ritzau Info
 

Fra den 7. oktober til den 4. november spreder (u)hyggen sig i LEGOLAND, når parken bliver forvandlet i anledningen af Halloween. Børnene kan møde magiske væsener til Brick or Treat i efterårsferien, hvor der vil være aftenåbent med stort Halloween fyrværkeri

Pressemeddelelse fra LEGOLAND Billund

Der er igen i år skruet op for den uhyggelige stemning i LEGOLAND®, når parken får en stor orange overhaling til Halloween. Tusindvis af græskar, spindelvæv og skræmmende væsner kommer til at præge parken, og så er selfie-spot nummer et klar til at blive indtaget i form af det store LEGO® græskar, der er bygget af mere end 100.000 LEGO® klodser.

– Vi glæder os rigtig meget til årets Halloween i LEGOLAND. Det bliver lidt skræmmende, men mest af alt hyggeligt, når parken får en ægte Halloween makeover med tusindvis af græskar og hyggelige lys. Det giver en helt speciel stemning både blandt medarbejdere og gæster, og især når mørket falder på, og parken bliver lidt mere uhyggelig, siger Pernille H. Steffensen, Event Manager i LEGOLAND.

Masser af aktiviteter i efterårsferien
I skolernes efterårsferie bliver der sat ekstra tryk på gysen, når parken holder aftenåbnet til klokken 21.00, og flere forlystelser er åbne helt til klokken 20.00 heriblandt den populære Polar X-plorer og årets nyhed Flying Eagle.

Børnene kan også tage deres forældre i hånden og gå på ‘Brick or Treat’ jagt hos de skræmmende hyggelige væsener, der bor i små huse i parken, ligesom der vil være en række forskellige Halloween byggeaktiviteter at deltage i. Og når lukketid nærmer sig, vil der hver aften i efterårsferien undtagen søndag den 21. oktober være et kæmpe Halloween-fyrværkerishow klokken 20.00 over kongeborgen i Knights’ KingdomTM.

– Brick or Treat er vores helt egen udgave af det kendte ‘trick or treat’, som vi første gang introducerede i 2016. Vi har valgt at gentage successen igen i år og give vores gæster mulighed for at møde vores (u)hyggelige væsner såsom varulve, hekse og skøre professorer, fortæller Pernille H. Steffensen, Event Manager i LEGOLAND.

Halloween i en god sags tjeneste
Under Halloween vil der også være mulighed for at støtte den velgørende fond Merlins Magiske Tryllestav. For 20 kroner er det nemlig muligt at købe et græskar og tage det med sig hjem til pynt eller sjove udskæringer. Pengene fra græskarsalget går ubeskåret til Merlins Magiske Tryllestav.

Se hele programmet for Halloween på LEGOLAND.dk

For yderligere information, kontakt PR-koordinator Martin Duus Horslund, Tlf. 20 30 85 66, martin.duushorslund@LEGOLAND.dk

Kontakt:

PR & Social Media Coordinator Martin Duus Horslund tlf.: +45 20 30 85 66 email: Martin.DuusHorslund@LEGOLAND.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/legoland-holder-aftenabent-med-brick-or-treat-og-fyrvaerkerishow-til-halloween-i-efterarsferien?releaseId=13561466

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu