ANNONCE

PRM / Livreddende robotopfindelse vandt pris som Europas bedste

5. marts 2020 09:46 | Af: Ritzau Info
 

I går aftes vandt Blue Ocean Robotics sammen med datterselskabet UVD Robots og med Odense Universitetshospital den prestigefyldte europæiske robotpris euRobotics Technology Transfer Award 2020. Prisen gives til det europæiske konsortium, der er suverænt bedst til at forvandle forskning til forretning inden for robotindustrien. Det danske konsortium løb med førsteprisen for sin mobile desinfektionsrobot, der adresserer den højaktuelle globale opgave med at forebygge infektioner og smitte af bakterier og virus. 

Pressemeddelelse fra Grouleff Communications

“Vi har at gøre med en robot, der løser et højaktuelt problem, og samtidig har det danske konsortium været særdeles succesfulde med kommercialiseringen af robotten.”

Sådan konkluderede juryen/dommeren i euRobotics Technology Transfer Award 2020, da vinderen i aftes blev afsløret.

Det blev således et stærkt konsortium fra Europas “robothovedstad” Odense, der løb af med sejren i konkurrencen om euRobotics’ Technology Transfer Award 2020. Finalen blev afgjort i går aftes på konferencen European Robotics Forum 2020 (ERF2020) i Málaga, hvor de 6 nominerede konsortier hver især præsenterede deres resultater med at få forskning bragt derud, hvor den gør en forskel både samfunds- og forretningsmæssigt.

Vinderteamet består af Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge på Odense Universitetshospital, Claus Risager, CEO i Blue Ocean Robotics og Per Juul Nielsen, CEO i UVD Robots.

Vellykket tværfagligt samarbejde

Robotten er født ud af et forbilledligt samarbejde mellem Odense Universitetshospital og Blue Ocean Robotics. Sammen satte de sig det mål at løse det problem, at alt for mange patienter får infektioner under en indlæggelse på et sygehus. Alene i Danmark er problemet så stort at 50.000 patienter hvert år får en hospitalserhvervet infektion og mere end 1.000 patienter dør som direkte konsekvens heraf.

I regi af et udbud fra Sygehuspartnerskabet startede professor og overlæge Hans Jørn Kolmos et samarbejde med Claus Risager CEO i Blue Ocean Robotics og hans team om udvikling af robotten. Senere kom Per Juul Nielsen og hans team til, da samarbejdet gik fra udvikling over til kommercialisering. Per er CEO i UVD Robots, der er et datterselskab til Blue Ocean Robotics, specialiseret i at udbrede UVD-robotterne til hele verden.

Parterne skabte en løsning, der kombinerer den nyeste teknologi inden for mobile robotter med et topmodul af ultraviolet lys.UVD-robotten kan eliminere 99.999 % af alle bakterier inden for 10-15 minutter på en patientstue. Ved at bruge robotten hver eneste gang der gøres rent kan den generelle forekomst af bakterier reduceres ganske kraftigt. De seneste tests fra et hospital i Taiwan viser, at UVD-robotten brugt på den rette måde kan få antallet bakterier reduceret med 77 % på intensivafdelinger og 83 % på operationsstuer. Med så stor en reduktion forventes en betydelig reduktion i antallet af patienter og medarbejdere, som bliver smittet, hvilket forventes at blive påvist ved efterfølgende tests og målinger.

Lige nu flyves danske desinfektionsrobotter fra UVD Robots i Odense med stor hast til de hårdest ramte områder af coronavirussen, og de første robotter er allerede kørende på hospitaler i udbruddets epicenter i Wuhan. Dermed hjælper denne opfindelse sundhedsmyndighederne med at dæmme op for smittespredning via mere effektiv desinfektion. Med ultraviolet lys kan UVD-robotterne ubemandet køre rundt og desinficere og dræbe virus og bakterier.

euRobotics er en nonprofit organisation med base i Bruxelles. Dens mål er at sikre robotudvikling, der gavner både samfund og økonomi i Europa. De 250 medlemsorganisationer samarbejder med forsknings- og innovationsprogrammet SPARC, der har støttet robotudviklingen med et budget på 700 millioner euro fra 2014-2020.

Om Blue Ocean Robotics: Prisbelønnet Robot Venture Factory

Blue Ocean Robotics udvikler, producerer og sælger professionelle servicerobotter primært inden for sundhed, hospitality, byggeri og landbrug. Porteføljen af robotter inkluderer bl.a. Beam Robots, en mobil telepresence-robot til kommunikation, social inklusion og CO2-klimaforbedringer; UVD Robots, en mobil robot til desinfektion af patientstuer; PTR Robots, en mobil robot til forflytning og genoptræning af patienter og andre. Virksomheden udvikler robotterne fra problem, idé og design over udvikling og kommercialisering frem til scale-up, og hvert robot brand etableres i eget datter-/ventureselskab. Dermed er Blue Ocean Robotics den første i verden af sin slags – en “Robot Venture Factory”. Blue Ocean Robotics har blandt andet vundet en af robot-branchens største internationale priser, IERA Award 2019.

Kontakt:

PR & Marketing Manager Merima Cikotic tlf.: +45 71 99 56 06 email: mc@blue-ocean-robotics.com

Overlæge, professor Hans Jørn Jepsen Kolmos email: Hans.Joern.Kolmos@rsyd.dk

CEO Malene Grouleff tlf.: 28915809 email: malene@grouleff.it

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/livreddende-robotopfindelse-vandt-pris-som-europas-bedste?releaseId=13589396

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu