PRM / Lokale ildsjæle i hele landet får donationer af Salling Fondene via føtex

26. november 2018 06:01 | Af: Ritzau Info
 

Salling Fondene uddeler via føtex en række donationer til lokale initiativer med socialt arbejde og bæredygtighed i centrum. Salling Fondene har siden 2012 etableret sig som en væsentlig bidragyder til det danske samfund, herunder med landsdækkende donationer indenfor blandt andet kultur, kirke, sport og værdige formål. Nu donerer Salling Fondene midler til 11 lokale initiativer rundt om i landet sammen med føtex

Pressemeddelelse fra Salling Group

Tre ildsjæle fra Vesterhavet, som omdanner strandet plastik til nye produkter. Et julemærkehjem, der giver børnene selvtillid og muskler på en crossfit-bane i Roskilde. Et aktivitetsområde i naturmaterialer, der skaber sundhed, trivsel og fællesskaber for pensionister i Gulborgsund.

Det er tre af i alt 11 projekter, som Købmand Herman Sallings Fond – via føtex – donerer til i en samlet donationsrunde, hvor fokus er på sociale og bæredygtige initiativer rundt i hele landet.

Salling Fondene ejer Salling Group med Salling stormagasinerne, føtex, Netto og Bilka i spidsen. Dermed går en del af overskuddet fra føtex således til donationer fra fondene. Alle de 11 projekter er samtidig udvalgt efter ansøgningsrunder gennem føtex.

– Vi har vi to formål i Salling Fondene. Nemlig at bedrive aktivt ejerskab af Salling Group og samtidig bidrage til at skabe en bedre hverdag for danskerne via fondenes donationer. Derfor er vi glade for, at vi i samarbejde med føtex har mulighed for at give tilbage til samfundet i form af lokale donationer til sociale og bæredygtige projekter i hele landet, siger Jens Bjerg Sørensen, bestyrelsesformand i Købmand Herman Sallings Fond.

Salling Fondene har i de seneste år doneret til bl.a. Team Danmark, FødevareBanken, Aarhus Universitet, Cloud City i Aalborg og Havnebadet i Aarhus. Hertil kommer nu også de mange sociale og bæredygtige projekter, hvor fokus er på mindre, lokale projekter.
Udvælgelsen af lokale initiativer sammen med føtex gentages i 2019.

Lokale ildsjæle og indstillinger

De 11 initiativer er udvalgt, da de enten bidrager til lokalområderne i form af unikke oplevelser og styrker det nære sammenhold eller er løsninger, der gør borgerne i stand til at agere mere bæredygtigt lokalt og skabe viden og udvikling.

– Jeg er glad og stolt over, at føtex via Salling Fondene , kan støtte 11 stærke projekter, der i den grad medvirker til at styrke lokalsamfundene. Det er vores egne medarbejdere og varehuse, der har været med til at søge efter projekterne i deres lokalområder, og det har været overvældende at se, hvordan vores dedikerede medarbejdere og de engagerede ildsjæle sammen har arbejdet for de sociale og bæredygtige initiativer, som vi nu via Salling Fondene kan støtte på tværs af landet, siger Thor Jørgensen, direktør i føtex.

føtex har 102 butikker i Danmark, og i 2019 vil både de lokale varehuse og kunderne spille en markant rolle, når kommende initiativer og projekter skal udvælges og indstilles.

– Fordi vi driver butik er vi selvfølgelig optaget af at give folk gode oplevelser i hverdagen, når de handler hos os. Men med Salling Fondene som vores ejer har vi nu også mulighed for at give mere end det. De penge, vi tjener, bliver nemlig udelukkende investeret i vores virksomhed i form af lavere priser, bedre kundeoplevelser og større udvalg eller givet tilbage til samfundet via donationer fra fondene. Og jeg er glad for, at Salling Fondene via føtex kan give markant støtte til sociale og bæredygtige projekter, pointerer Thor Jørgensen.

– – – –

De 11 projekter

De 11 projekter, som modtager støtte, er indstillet gennem lokale føtex-varehuse, der har søgt specifikt efter initiativer, som er sociale og bæredygtige.
Initiativerne er udvalgt, da de enten skaber noget for folk i lokalområderne i form af unikke oplevelser og styrker sammenholdet, eller er løsninger, der gør folk i stand til at agere mere bæredygtigt og skaber viden og udvikling:

  • Sallinghus til julemarked – Middelfart
  • Snowboardrampe til Markedspladsen – Holbæk
  • Legeplads, Herning Torv – Herning
  • Legeplads, Faaborg Havn – Faaborg
  • Hoppe-ø Madsby Legeby – Fredericia
  • Motorikspor, Legeparken – Kolding
  • Træningsredskaber til plejecentre – Nykøbing Falster
  • Crossfit-bane, Julemærkehjemmet Liljeborg – Roskilde
  • Læringsrum til produktionsskole for unge på kanten – Nyborg
  • Forbedring af rekreativt område – Hjørring
  • STRANDET Havplastlaboratorium – Thisted

Om Salling Fondene

Salling Fondene er eneejer af Salling Group – som driver bl.a. føtex, Netto, Bilka og Salling stormagasiner – og har gennem årene bidraget til en lang række nationale og lokale initiativer og projekter til glæde og gavn for mennesker i hele Danmark.
Samtidig har fondene givet en række store donationer til organisationer inden for blandt andet kultur, kirke, sport og værdige formål. Siden 2012 har Salling fondene doneret mere end 850 millioner kroner.

Salling Fondene består af to selvstændige fonde:

  • Købmand Herman Sallings Fond
  • Købmand Ferdinand Sallings Mindefond

Det er Købmand Herman Sallings Fond, der via føtex donerer til de 11 lokale projekter.

Kontakt:

Salling Group Group Communication tlf.: 8778 5002 email: press@sallinggroup.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lokale-ildsjaele-i-hele-landet-far-donationer-af-salling-fondene-via-fotex?releaseId=13564542

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu