ANNONCE

PRM / Lolland Kommune har landets laveste udgifter til administration og ledelse

17. juni 2020 14:15 | Af: Ritzau Info
 

Lolland Kommune er den kommune i landet, som bruger mindst på administration og ledelse. Det er konklusionen fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed i deres rapport, som er offentliggjort i dag.

Pressemeddelelse fra Lolland Kommune

Helt præcis bruger Lolland Kommune 19 procent mindre, end man skulle forvente, og det er et tal, som glæder borgmester Holger Schou Rasmussen, men som samtidigt ikke overrasker.

“Vi passer på fællesskabets penge. Tallene her er et skulderklap til hele byrådet og hele organisationen. Og som borger og virksomhed i kommunen kan du være helt sikker på, at vi bruger pengene med mådehold og omtanke”, siger Holger Schou Rasmussen.

Samtidig er det ikke tal, der overrasker. Sidste år lå Lolland Kommune nr. to på listen, og forrige år var Lolland også kommunen med de laveste udgifter.

“Vi passer på pengene, og med til historien hører selvfølgelig også, at Lolland Kommune som andre provinskommuner har mærket den fulde vægt af årtiers centraliseringer og af et udligningssystem, der ikke støtter op om de kommuner, der står med flest af fællesskabets opgaver. Derfor har vi været tvunget til at gå alle områder i kommunen igennem med tættekam, til at trimme og skære. Det gælder over en bred kam, og det gælder også på vores ledelse og administration. Alle har holdt for, borgere og ansatte – nogle gange også ud over rimelighedens grænser”, forklarer borgmesteren.

I Lolland Kommune er det også håbet, at årets rapport fra benchmarkingenheden yderligere vil kvalificere debatten om de enkelte kommuners bidrag til fællesskabet. Det var en debat, der gik højt op til og under forhandlingerne om den nye udligningsreform. Og den kører stadig, f.eks. har en række hovedstadskommuner netop bedt regeringen om lov til at sætte skatten op angiveligt for at få økonomien til at hænge sammen som følge af den nye udligningsreform.

Social- og Indenrigsministeriets rapport skærer igennem retorikken og dokumenterer, hvem der bruger mindst, og hvem der har et overforbrug på ledelse og administration. Generelt tegnes der et billede af et lavt forbrug i landdistriktskommunerne og højere udgifter i og omkring hovedstadsområdet, end man skulle forvente, og selvom der tages højde for de forskellige rammevilkår.

Analysen for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed kan ses her, herunder oversigten over de enkelt kommunernes samlede administrationsudgifter, der kan ses her (side 4-5).

Kontakt:

Borgmester Holger Schou Rasmussen tlf.: 23 24 91 80

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lolland-kommune-har-landets-laveste-udgifter-til-administration-og-ledelse?releaseId=13595411

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu