ANNONCE

PRM / LP-lytteklubben har fokus på Kim Larsen

11. august 2020 10:00 | Af: Ritzau Info
 

Tirsdag den 1. september kl. 19.00-ca. 21.30 mødes bibliotekets LP-lytteklub igen på Næstved Bibliotek ved Lille scene. Vi starter med et kort oplæg om Henning Polds bog: Det store K – om Kim Larsens musikalske rejse gennem tre årtier. Og så spiller vi plader/cd’er fra perioden 1978 til 1995, som er med Kim Larsen eller inspireret af ham – både danske og engelsksprogede.

Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Siden efteråret 2017 har en gruppe musikinteresserede mødtes på Næstved Bibliotek for at spille deres gamle plader og tale om dem. – I efteråret 2019 tog vi hul på at koble musik og litteratur, hvor vi tager udgangspunkt i en bog om en kunstner eller en periode. Og så spiller vi musik, som hører hertil. Det fortsætter vi med i foråret, fortæller kulturformidler Vibeke Sølling fra Næstved Bibliotek, som sammen med kollegaen Thomas Damholt står bag tiltaget med at finde de gamle plader frem.

Det store K – om indflydelse og inspiration
Sidst hørte vi om Erik Kramshøjs rockhistorie (2007), som er en personlig rockskildring fra årene ca. 1949-1971. Denne gang lægger vi ud med et kort oplæg om Henning Polds bog: Det store K – Kim Larsen – en musikalsk rejse gennem tre årtier (2019). Det er Henning Polds personlige erindringsfortælling om den indflydelse, som Kim Larsen og hans medsammensvorne havde på deres musikalske samtid i de store år fra marts 1978 til februar 1995. Denne aften skal deltagerne spille og lytte til musik af Kim Larsen, dem han har spillet med og andre, der har fortolket hans musik og tekster, primært fra perioden 1978 til 1995 – både danske og engelsksprogede plader/cd’er.

Vi er i området ved Lille scene, hvor bibliotekets musiksamling står. Så mangler du noget musik, kan du måske finde det her.

Alle er velkomne
Kom til en hyggelig aften, hvor vi hører om en musikbiografi og lægger “skiver”, der hænger sammen med tidsperioden og temaet, på pladespilleren. Arrangementet for bibliotekets “pladevenner” er også åbent for nye deltagere. Vi holder naturligvis afstand og forholder os til gældende forskrifter i forhold til Corona.

Arrangementet er gratis, men der betales 20 kr. til kaffe/te og kage.
Tilmelding til Vibeke Sølling: visje@naestved.dk

Kontakt:

Bibliotekar Vibeke Sølling tlf.: 5588 4123 email: visje@naestved.dk

Webmaster og bibliotekar Thomas Damholt tlf.: 55884141 email: tdjen@naestved.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lp-lytteklubben-har-fokus-pa-kim-larsen?releaseId=13597661

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu