PRM / Lunar Way klar med hjælpende hånd til små erhvervsdrivende

20. august 2018 06:01 | Af: Ritzau Info
 

Nu skal det være slut med at løbe panden mod muren, når man som nystartet virksomhed skal have en erhvervskonto. En ny, digital erhvervsløsning, som kan oprettes på få minutter på mobilen, skal gøre livet lettere for de mange iværksættere og små erhvervsdrivende.

Pressemeddelelse fra Lunar Way

Selvom de erhvervsdrivende ikke skal bruge kredit eller låne penge til deres virksomhed, bliver mange bedt om en masse dokumentation, såsom forretningsplan, budget og generel oversigt over virksomheden – og er man ikke privatkunde i banken i forvejen, vil nogle banker også vurdere ens privatøkonomi. Det skal være slut nu.

“Lunar Way startede som en banking-app til private, men siden da har flere tusind erhvervsdrivende kontaktet os og spurgt, om vi ikke også kunne tilbyde en erhvervskonto. Og da vi begyndte at dykke ned i det, blev det klart for os, at der er et kæmpe hul i markedet,” siger Ken Villum Klausen, CEO og stifter af Lunar Way.

Lunar Way Business for alle
Derfor tilbyder Lunar Way nu en erhvervsløsning til de virksomheder, der higer efter en nem digital bankløsning.

Jeg oplevede selv mange af de samme udfordringer, som de frustrerede erhvervsdrivende, der har kontaktet os, oplever i dag. Det er unødvendigt besværligt at blive erhvervskunde i en bank, og det, mener jeg, er et regulært samfundsmæssigt selvmål, da det jo netop er fra dette virksomhedslag, morgendagens store arbejdspladser og eksporteventyr kommer fra,” siger Ken Villum Klausen.

Fuldt digitaliseret og integreret
Den overordnede vision for Lunar Way er at ændre den måde, vi tænker bank på. Det er ikke vigtigt, hvor stor en virksomhed, man har, eller om man passer ind i en bestemt kasse. Verden ændrer sig, og det gør brugernes behov også.

“Vores ambition er at gøre det simpelt og brugervenligt at håndtere sin økonomi – uanset om det er privat eller erhverv. Derfor kan man nu oprette en konto på få minutter på mobilen, og der ingen krav fra os om, at man skal levere budget, forretningsplaner, være helkunde eller ikke må have stået i RKI. Vi lever og arbejder på helt nye måder i dag end for blot fem år siden, så vi skal være klar til at imødekomme de nye behov, der følger med det. Lunar Way er for alle,” siger Ken Villum Klausen.

Udover en erhvervskonto, får man med Lunar Way adgang til en digital markedsplads, der åbner for integrationer til smarte digitale løsninger, som kan hjælpe kunder med at håndtere deres økonomi. De første integrationer i Lunar Way Business bliver regnskabsprogrammet Dinero og lønsystemet Zenegy, og der vil løbende blive opgraderet med nye integrationer og funktioner i appen.

Kontaktperson
Signe Julie Valeur, CMO
Tlf. +45 81 70 70 70
sjv@lunarway.com

Fakta
Lunar Way har fokuseret på at udvikle et produkt, som gør det hurtigere, lettere og mere gennemskueligt for dig at håndtere din virksomhedsøkonomi. Du får bl.a. 100% digital oprettelse, gratis tilknytning af NemKonto, gratis straksoverførsler, mulighed for at gemme kvitteringer digitalt samt mulighed for nemt at betale regninger ved blot at tage et billede af dem – og meget mere.

Integrationer og kort er lige på trapperne
Lunar Way arbejder pt. på et hav af integrationer med det formål at gøre det nemmere for brugerne at styre deres virksomhed. De første integrationer bliver regnskabsprogrammet Dinero og lønsystemet Zenegy, som kommer i løbet af efteråret. Derudover vil der være et Mastercard med i pakken, som man får tilsendt til efteråret. Alt dette er inkluderet i prisen.

Tilmelding: Oprettelsen er 100% digital og finder sted direkte på brugerens smartphone. Det tager to minutter at ansøge.

Pris: Ved årlig fakturering er lanceringsprisen: 85 kr./md. Ved månedlig fakturering er lanceringsprisen: 99 kr./md.

Virksomhedstyper som understøttes: PMV, ApS, Enkelt, IVS (virksomheden må kun have én ejer).

Partnerbank: Nykredit Bank er partnerbank til Lunar Way og stiller konto til rådighed til erhvervsproduktet.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lunar-way-klar-med-hjaelpende-hand-til-sma-erhvervsdrivende?releaseId=13348944

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu