PRM / Mange unge i yderkommuner tager en ungdomsuddannelse

23. november 2018 08:00 | Af: Ritzau Info
 

Det går trægt med at realisere målsætningen om, at 90 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Men nogle kommuner er tættere på end andre – særligt i yderkommunerne tager de unge en ungdomsuddannelse. Det viser nye kommunetal fra VIVE.

Pressemeddelelse fra VIVE

Danmark har i mere end 20 år haft en national målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skulle have en ungdomsuddannelse, inden de fyldte 40 år. I 2017 er målsætningen blevet ændret, så målet nu er, at 90 % skal have en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Men på landsplan er det kun omkring 84 % af de 25-29-årige, der i dag har en ungdomsuddannelse.

VIVEs kommunetal viser, at det varierer meget på tværs af kommunerne, hvor mange unge der har en ungdomsuddannelse. Der tegner sig et tydeligt billede af, at flere unge i yderkommunerne tager en ungdomsuddannelse, men sidenhen flytter fra hjemkommunen og sjældent vender hjem til fødeegnen igen.

“Når mange unge fra yderkommunerne vælger at flytte til de større byer, så betyder det, at yderkommunerne kun i begrænset omfang høster frugterne af deres succes med at leve op til de nationale målsætninger om ungdomsuddannelse,” forklarer Kurt Houlberg fra VIVE, der er professor i kommunaløkonomi.

Kommuner skal ruste elever til ungdomsuddannelserne
Det er ikke kommunerne selv, der har ansvaret for at drive ungdomsuddannelserne. Alligevel er ungdomsuddannelserne et vigtigt politisk område for kommunerne.

“Kommunerne har via ungdomsuddannelsesvejledningen og folkeskolen et ansvar for at ruste eleverne til en ungdomsuddannelse. På den måde er kommunerne en central aktør i ungdomsuddannelsespolitikken,” siger Kurt Houlberg.

Han understreger, at det kræver mere dybdegående analyser at forklare, hvorfor der er så markante forskelle på, i hvilke kommuner de unge tager en ungdomsuddannelse. Tallene viser heller ikke, hvilken type ungdomsuddannelse de unge tager, og hvorfor nogen sidenhen flytter.

“Det kan tænkes, at unge med en erhvervsfaglig uddannelse er mindre tilbøjelige til at flytte, fordi det er muligt at finde uddannelse og praktikplads i lokalområdet. Omvendt vil unge med en studentereksamen være mere tilbøjelige til at flytte væk fra kommuner uden videregående uddannelsesinstitutioner,” giver Kurt Houlberg som bud på flyttemønstrene.

Danmarkskort over unges flyttemønstre og ungdomsuddannelse
De unges flyttemønstre kan tydeligt aflæses på Danmarkskortene herunder. Begge kort viser, hvor mange af de 25-29-årige der i 2016 havde gennemført eller var i gang med en ungdomsuddannelse, Den eneste forskel på de to kort er, at de 25-29-årige på det ene kort er fordelt efter, hvor de bor i dag, mens de på det andet kort er fordelt efter, hvor de boede, da de var 15 år.

Kort 1. Andel 25-29-årige med ungdomsuddannelse. Efter nuværende bopæl

https://vive.dk/wp-content/uploads/2018/11/pressemeddelelse-kommunetal-november-final-k2-side-2.png” alt=”” width=”586″ height=”544″/>

Kilde: ECO Nøgletal og Danmarks Statistiks befolkningsuddannelsesregister (BUE).

Kortet viser, at det især er i de store universitetskommuner Aalborg, Aarhus, Odense og København, at der bor mange 25-29-årige med en ungdomsuddannelse. Derudover har kommunerne nord for København samt et område i Midtjylland også relativt mange unge med en ungdomsuddannelse. Resten af kommunerne ligger 10-20 procentpoint fra den nationale målsætning om 90 %.

Kort 2 Andel 25-29-årige med ungdomsuddannelse. Efter bopæl som 15-årig

https://vive.dk/wp-content/uploads/2018/11/pressemeddelelse-kommunetal-november-final-k2-side-3.png” alt=”” width=”592″ height=”550″/>

Kilde: ECO Nøgletal og Danmarks Statistiks befolkningsuddannelsesregister (BUE).

Kortet viser, hvor de unge med ungdomsuddannelse boede, da de var 15 år. Udover unge med opvækst i kommunerne nord for København og Roskildeområdet, er det især unge fra Syd-, Midt-, Vest- og Nordjylland samt kystkommunerne på Fyn, der tager en ungdomsuddannelse, hvorimod andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, er lavere i universitetskommuner som København Aarhus, Aalborg og Odense. Samlet ligger de fire store universitetskommuner således relativt lavt, når vi ser på, hvor mange af deres egne “indfødte” folkeskoleelever der får en ungdomsuddannelse.

Se interaktive kort med tal fra de enkelte kommuner på VIVEs hjemmeside

Fakta om kommunetal
VIVEs kommunetal er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om kommunernes udgifter, struktur og befolkningsmæssige sammensætning fra Danmarks Statistikbank.
Du kan tilmelde dig VIVEs nyhedsbrev på vive.dk og blive orienteret om kommende udgaver af VIVEs kommunetal.

Kontakt:

Professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg, tlf. 31 57 66 84, email kuho@vive.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mange-unge-i-yderkommuner-tager-en-ungdomsuddannelse?releaseId=13564513

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu