ANNONCE

PRM / Manglende laboratorietid presser studerende

9. april 2020 06:47 | Af: Ritzau Info
 

Efter hjemsendelse har de studerende på landets tekniske og naturvidenskabelige uddannelser ikke længere adgang til vigtig praktisk erfaring i studiestedernes laboratorier

Pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen, IDA

Mens fjernundervisningen i disse dage har erstattet det fysiske fremmøde på studiernemed hastigt tempo, er der flere studieretninger, hvor de studerende er kommet i klemme på grund af adgangsforbuddet. Blandt dem er mange af de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, hvor den praktiske erfaring i laboratorierne er sat på pause.

Det giver en del udfordringer for mange af de studerende mener Mathias Botoft Hansen, der er formand for STEM Students, der er sammenslutningen af studiemedlemmerne i Ingeniørforeningen, IDA.

“Det er klart, at der er studieretninger, hvor problemet er større end andre. Lige nu får vi data fra laboratorieforsøg, som vi kan analysere og arbejde videre med, men det bliver jo aldrig helt det samme. Generelt er min fornemmelse, at de studerende, er ved godt mod, men hvis nedlukningen trækker alt for langt ud, begynder det at blive problematisk,” siger han.

Presset på den praktiske erfaring i studiestedernes laboratorier var allerede inden nedlukningen af landet høj. I den seneste undersøgelse blandt IDAs studiemedlemmer svarede næsten hver femte studerende, at det er blevet sværere at få plads i laboratorierne.

Derfor kan det ifølge Mathias Botoft Hansen udløse et meget stort pres på laboratorierne, når der på et tidspunkt igen bliver muligt, at få adgang til studiestederne.

“Der bliver jo en del at indhente, og så må vi studerende i samarbejde med universitetsledelserne finde en løsning, der sikrer at mest muligt af det tabte praktiske arbejde kan gennemføres, så det ikke skaber unødige forsinkelser på studierne,” siger han.

Har du, inden for de seneste semestre, oplevet noget af følgende på din uddannelse?

Andel der har svaret ja

DTU

AAU

KU

SDU

AU

ITU

I alt

Vanskeligere at få plads på laboratorier mv.

16%

15%

17%

22%

24%

21%

18%

Kilde: IDA’s studenterundersøgelse 2019 (N=2.060). Kun studerende der mindst er i gang med 2. år, er blevet spurgt. VIA University College, Roskilde Universitet, Copenhagen Business School og anden uddannelsesinstitution fremgår ikke i tabellen.

Kontakt:

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/manglende-laboratorietid-presser-studerende?releaseId=13591669

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu