ANNONCE

PRM / Maritimt folkemøde i Korsør aflyses i 2020

15. april 2020 14:20 | Af: Ritzau Info
 

Dette års Danmarks Maritime Folkemøde i Korsør aflyses pga. coronakrisen. Folkemødet holdes næste gang i august 2021

Pressemeddelelse fra Danmarks Maritime Kultur og Folkemøde

Det maritime folkemøde i 2020 aflyses som følge af coronakrisen. Folkemødet skulle have været afholdt lørdag den 22. august i Korsør, men det er ikke længere muligt, da forbuddet i Danmark mod større forsamlinger indtil videre er forlænget frem til og med august 2020. Folkemødet afholdes derfor næste gang i 2021.

Det maritime folkemøde adresserer med sine debatter og andre arrangementer en væsentlig del af den kultur, historie, erhvervsliv og hverdag, som berører rigtig mange mennesker. Derfor er det maritime folkemøde et vigtigt folkemøde – både som ankerplads for debat, men også som aktivitet for Korsør og Slagelse Kommune.

Arrangørerne bag folkemødet ser fremad mod næste maritime folkemøde i 2021, og folkemødets sekretariat vil i de kommende uger kontakte arrangører, samarbejdspartnere og forventede deltagere for at aftale nærmere om konsekvenserne af aflysningen.

For yderligere spørgsmål kontakt folkemødets sekretariat:

Morten Nørup-Nielsen morten@danmarksmaritimefolkemøde.dk +45 20114907

David Erichsen david@danmarksmaritimefolkemøde.dk +45 31409985

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/maritimt-folkemode-i-korsor-aflyses-i-2020?releaseId=13591810

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu