ANNONCE

PRM / Markant flere kvinder i Region Syddanmark overvejer en brystoperation

1. juli 2020 07:11 | Af: Ritzau Info
 

En ny undersøgelse fra Aleris-Hamlet viser, at mere end hver syvende kvinde i Region Syddanmark overvejer at få ændret på sine bryster. Det er en markant stigning sammenlignet med tal fra sidste år. Undersøgelsen viser endvidere, at det er blevet mere socialt acceptabelt at få foretaget en brystoperation. Efterspørgslen har dog ændret sig mod det mere naturlige, mens der er forskel på de ældre og yngre kvinders syn på kosmetiske operationer.

Pressemeddelelse fra Aleris-Hamlet Hospitaler

Aleris-Hamlet har de seneste år undersøgt de danske kvinders overvejelser i forhold til brystoperationer som fx brystløft, brystforstørrelse og brystreduktion. En spritny analyse fra juni i år viser, at 14,8% af Syddanmarks kvinder i alderen 18 til 69 år overvejer at få opereret sine bryster. Det svarer til cirka 57.575 kvinder i Region Syddanmark. Tallet udgør en markant stigning sammenlignet med undersøgelsen fra sidste år, hvor mindre end hver tiende kvinde overvejede en brystoperation.

Gennem de seneste år har Sundhedsdatastyrelsen meldt om rekordmange kvinder, der får foretaget brystoperationer. Alligevel er tallene stadig en overraskelse for Thomas Bo Jensen, som er speciallæge i plastikkirurgi hos Aleris-Hamlet Cosmetic & Surgery i Esbjerg, da der er tale om radikal stigning:

“Jeg ved, at vi generelt oplever en stigning i antallet af brystoperationer, men alligevel bliver jeg lidt overrasket over de nyeste tal”, siger han. “Forklaringen bunder nok i, at vi som folkefærd i højere grad accepterer plastikkirurgi i dag, og samtidig ser vi nye tendenser vokse frem. For eksempel ser vi flere, som nu kommer for at få udskiftet de implantater, som de fik sat ind for 10-20 år siden. Nogle vil gerne have lidt større implantater eller dråbeformede implantater, som ser mere naturlige ud. Andre ønsker at kombinere med et brystløft for at komme tilbage til udgangspunktet”.

Stor forskel på yngre og ældre kvinders syn på brystoperationer

Analysen viser, at den primære årsag til, at kvinderne overvejer eller har fået foretaget en brystoperation, er for at øge selvtilliden eller generelt føle sig mere tilfreds med sig selv og sin krop. Når man ser nærmere på motiverne på tværs af aldersgrupper, er der dog stor forskel på særligt den ældre og yngre gruppe af kvinder. For de yngre kvinder mellem 18-34 år handler det primært om ydre tiltrækning, mens det for den ældre aldersgruppe (35-69 år) er et spørgsmål om aldersmæssige forandringer, ændringer i kroppen efter graviditet eller deciderede helbredsmæssige gener (fx ondt i ryggen).

Der er samtidig stor forskel på, hvorvidt de yngre og ældre kvinder opfatter brystoperationer som et tabu. Her svarer 27% af de 18-34-årige, at de finder det tabubelagt at få lavet en brystoperation, mens det gælder for henholdsvis cirka 18,5% og 12% af de 35-49-årige og 50-69-årige.

“Anti-age bølgen er en voksende tendens, og vi oplever særligt, at mange i den ældre aldersgruppe ønsker at gøre noget ekstra for dem selv. Her har man mere tid og overskud til sig selv og ønsker, at alder blot skal forblive et tal”, siger Thomas Bo Jensen. “Vi ønsker at se ud, som vi føler os inden i”.


Brystoperationer er blevet mere socialt acceptabelt i Region Syddanmark

Generelt fremhæver kvinder i Syddanmark, at det er blevet mere socialt acceptabelt at få lavet brystoperationer end tidligere (65,6%). 9 ud af 10 af kvinderne påpeger i undersøgelsen, at det er en individuel beslutning, mens mere end hver anden mener, at det kan give den enkelte kvinde mere selvtillid. Det er Thomas Bo Jensen enig i, men han understreger også, at det er vigtigt, at man får grundig rådgivning, inden man tager den endelige beslutning:

“Vi starter altid med en dybdegående samtale og forundersøgelse, hvor vi kan tale det hele igennem. Selvom en brystoperation for mange kvinder kan betyde et bedre selvværd, er det vigtigt at overveje sin beslutning nøje og på et oplyst grundlag med god rådgivning”, siger Thomas Bo Jensen.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.000 danske kvinder i aldersgruppen 18-69 år, der er vægtet repræsentativt på alder og region. Data er indsamlet i perioden 17/6-21/6 2020 som en online dataindsamling via Norstat, der er en af de største analyseinstitutter i Norden.

Kontakt:

Birgitte Hoffmann
Kommunikationschef hos Aleris Hamlet
Email: birgitte.hoffmann@aleris-hamlet.dk
Mobil +45 29 68 76 65

eller

Aleris Hamlets kommunikationsbureau:

Mindshare
Caroline Kjærbye-Thygesen
Communication Advisor
caroline.thygesen@mindshareworld.com
Mobil: +45 22 33 77 96

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/markant-flere-kvinder-i-region-syddanmark-overvejer-en-brystoperation?releaseId=13596264

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu