ANNONCE

PRM / Masih sagde nej til ingeniørstudiet: Vil til tops i Lidl

8. september 2020 06:00 | Af: Ritzau Info
 

Det var en stor beslutning for Masih Kabiri at trække sig fra ingeniøruddannelsen for at følge sin mavefornemmelse. Den sagde nemlig, at han skulle gå all in på en karriere i Lidl, og det skulle vise sig at være den helt rigtige vej for den ambitiøse københavner.

Pressemeddelelse fra Lidl Danmark

Det var ikke uden søvnløse nætter, at den unge butikschef, Masih Kabiri, tog beslutningen om at forlade ingeniørstudiet for at satse på en karriere i Lidl. Men det skulle hurtigt vise sig at være den helt rigtige vej at gå for den ambitiøse københavner, der på kort tid tog rejsen fra butiksassistent til salgsleder, fra salgsleder til souschef og videre til rollen som butikschef i Lidl på Emdrupvej i København.

“Selvfølgelig var det en svær beslutning, og der var mange, der helst så, at jeg færdiggjorde min tid på ingeniøruddannelsen. Men jeg kunne bare mærke, at det ikke føltes rigtigt, når jeg tænkte på en fremtid som ingeniør. Mit fokus var et helt andet sted, og jeg var begyndt at forestille mig en fremtid og en karriere i Lidl,” fortæller Masih Kabiri, der selv bor i Gentofte og på det tidspunkt arbejdede i Lidl ved siden af studiet for at tjene til “weekendens bytur”, som han selv siger det.

Masih fortæller, at arbejdet i butikken altid er kommet naturligt og nemt til ham. Derfor vidste han også godt, at de var klar til at tage imod ham i butikken, hvis han en dag skulle vælge at gå Lidl-vejen, forklarer han:

“Jamen, mine chefer havde da luftet idéen om, at der var plads til mig i butikken, hvis jeg gerne ville. Men hvis man skal stige i graderne, så kræver det hårdt arbejde og resultater, så jeg har virkelig kæmpet hårdt for at bevise mit værd.”

Da Masih Kabiri sagde farvel til ingeniørstudiet, lovede han sig selv, at han gik ind til sit nye job med ambitionen om at arbejde sig til tops i Lidl-koncernen. Igennem sin tid i butikken har han oplevet inspirerende distriktschefer, der løbende har givet ham blod på tanden. De oplevelser har været med til at motivere Masih og har givet ham ønsket om selv at blive en god chef.

“En god leder er alfa og omega. Jeg elsker den energi, distriktscheferne kommer ind med i butikken. De forstår at holde os motiverede og vores ambitioner høje. Jeg har hele tiden sagt, at jeg gerne vil være distriktschef på et tidspunkt, så det går jeg helt sikkert efter,” siger Masih Kabiri, hvis butik tæller hele 20 medarbejdere, når man tæller ham selv med.

Den bedste ros

Den unge butikschef fortæller, at det bedste ved hverdagen i butikken er kunderne og medarbejderne, og selvom det er rart med en cadeau fra ledelsen, så ved Masih Kabiri godt, hvor han bedst kan lide at få de positive ord fra.

“Det bedste, jeg ved, er, når kunderne italesætter, at butikken står flot, eller at de er glade for at handle her. Det betyder jo, at mine medarbejdere giver dem en dejlig oplevelse, og så bliver man jo stolt af teamet,” fortæller han og understreger, at han stiller krav til sine medarbejdere – også dem, der kun arbejder otte timer om ugen. Det skaber sammenhold og giver en ansvarsfølelse, mener han:

“Vi går ikke så meget op i hierarki i vores butik. Her lærer alle det samme, og alle får mange af de samme opgaver. Det større ansvar, som jeg giver alle mine medarbejdere, har gjort, at de selv tager endnu mere ansvar. Og det er fedt at opleve den dynamik i butikken.”

Masih Kabiri har været butikschef i Lidl på Emdrupvej på Østerbro siden august 2019.

Kontakt:

Kommunikationschef Morten Vestberg tlf.: +45 5215 9259 email: morten.vestberg@lidl.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/masih-sagde-nej-til-ingeniorstudiet-vil-til-tops-i-lidl?releaseId=13599448

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu