ANNONCE

PRM / Milliardrenoveringer er grøn fornuft i en coronatid

1. maj 2020 12:00 | Af: Ritzau Info
 

Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne glæder man sig over, at regeringen vil bruge 30 milliarder kroner på at renovere de almene boliger og understreger vigtigheden af, at det sker med de grønne briller på.

Pressemeddelelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Statsminister Mette Frederiksen kunne i dag annoncere, at regeringen vil bruge 30 milliarder kroner på at renovere de almene boliger – især med fokus på grønne løsninger. Noget, der ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne også er hårdt brug for.

“Det er rigtig fint, at vi starter med den almene sektor, men det er vigtigt, at regeringen og folketinget ikke lader sig begrænse og kigger bredt ud i samfundet. Den grønne omstilling skal ske i alle dele af Danmark og i alle sektorer,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

I Mette Frederiksens tale nævner hun blandt andet udfasningen af oliefyrene.

“Det er helt i tråd med de anbefalinger, vi allerede er kommet med tidligere. Netop oliefyrene er nogle af de helt store klimasyndere. Og en udskiftning af dem med grønnere alternativer er et vigtigt skridt mod at nå regeringens grønne mål,” siger Troels Blicher Danielsen og uddyber:

“Der er rigtig mange arbejdspladser i den grønne omstilling. Derfor er vi glade for, at regeringen nu vil aktivere de midler, der er i Landsbyggefonden til renovering af boliger og udskiftning af oliefyr til glæde for både beboere og klima,” siger Troels Blicher Danielsen.

Han opfordrer til, at man i forbindelse med de kommende renoveringsopgaver sørger for at inddrage de relevante fagfolk så tidligt som muligt i processen.

“Vi har løsningerne, som både kan fremtidssikre bygningerne og sikre den hygiejne, der giver eksempelvis coronavirussen vanskelige arbejdsbetingelser. Men det kræver, at man er klar til at tænke langsigtet og finde de rigtige løsninger i stedet for at indstille tunnelsynet på den billigste her og nu-pris,” siger Troels Blicher Danielsen.

“Vi glæder os til at se de udspil, som kommer de kommende måneder og håber, at de også får en grøn kulør. Vi har selv peget på tre initiativer, som både understøtter den grønne omstilling og skaber vækst og arbejdspladser nu: Flere varmepumper, der erstatter fx oliefyr, smartere bygningsinstallationer, der giver os mulighed for at mindske energispildet og samtidig mindske smitterisikoen i disse tider, og udbygning af elbilinfrastrukturen,” siger Troels Blicher Danielsen.

Samtidig foreslår TEKNIQ Arbejdsgiverne, at uudnyttede håndværkerfradrag fra tidligere år kan benyttes nu.

Kontakt:

Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, tlf. 72 14 20 17

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/milliardrenoveringer-er-gron-fornuft-i-en-coronatid?releaseId=13592688

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu