PRM / Mobilhouse styrker deres organisation med nyansat salgsdirektør

21. november 2018 13:30 | Af: Ritzau Info
 

Jesper Bitz – en mand med solid viden om modulbyggeri, skal nu være med til at erobre markedsandele sammen med Mobilhouse.

Pressemeddelelse fra Mobilhouse A/S

Hos Mobilhouse satser man stort – som følge af stor fremgang i markedet har de valgt, at styrke organisationen med oprettelsen af en ny stilling som salgsdirektør. Ansættelsen er gået til den erfarne Jesper Bitz, der gennem 25 år har bevæget sig inden for branchen. Jesper Bitz tiltræder sin nye stilling 1. jannaur 2019

Jesper Bitz siger om sit nye job:

-Mobilhouse A/S er en spændende virksomhed med en unik markedsposition, som jeg glæder mig til at være med til at bygge videre på, og ikke mindst vende tilbage til branchen og servicere Mobilhouses kunder. Virksomheden har en stærk organisation med dygtige medarbejdere og en eftertragtet produktportefølje, hvor korte leveringstider og et højt serviceniveau er kundernes oplevelse i dagligdagen. Jeg tror på, at virksomheden har potentialet til at kunne erobre en endnu stærkere position i Danmark samt på udvalgte eksportmarkeder.

Øget kapacitet giver plads til store projekter

Mobilhouse har de seneste år oplevet stor vækst og øget bevidsthed i omverdenen om, hvilke fordele modulbyggeri tilbyder. Sideløbende har de gennemført en spændende udvikling og er blevet en betydende producent af modulbyggeri til kontorer, institutioner, skoler og andre byggerier som enten har været udlejning eller køb. I marts 2018 udvidede virksomheden sin kapacitet betydeligt med en ny produktionshal på 3500 m2 – det har givet plads til flere større og spændende projekter, som:

– Lego Systems – kontorarbejdspladser på 1.920 m2

– Energinet – kontorarbejdspladser på 1.747 m2

– Den nye midlertidige Politiskole på 4.487 m2

– EUC Lillebælt, 47 kollegieværelser 1.410 m2

– Nyborg, 60 konceptboliger 2.648 m2

– Odense, 24 Studieboliger 920 m2

Derudover beskæftiger virksomheden sig med udlejning af toiletvogne, mandskabsvogne og moduler, beboelsesvogne samt systemmoduler.

Det har derfor været naturligt, at man netop nu vælger at ansætte en salgsdirektør og Benny Møller, adm. direktør i Mobilhouse A/S udtaler i den forbindelse:

– Virksomheden er kommet godt igennem en fokuseret produktudvikling- og positioneringsplan, og grundlaget for vækst er på plads. Vi er derfor rigtig glade for at have ansat Jesper Bitz. Han har gennem sin karriere haft en bred og betydningsfuld berøringsflade inden for branchen. Da virksomheden er klar med et gennemprøvet nyt produktprogram og har fokus på yderligere udvikling, er jeg ikke i tvivl om, at han er den rette til at styrke organisationen og sætte yderligere fart på virksomhedens positionering og vækst i de kommende år.

Kontakt:

Adm. direktør Benny Møller tlf.: 20 20 62 66 email: bm@mobilhouse.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mobilhouse-styrker-deres-organisation-med-nyansat-salgsdirektor?releaseId=13564416

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu