PRM / Moderne og familievenligt bjælkehus ved Vejle slår dørene op

26. marts 2018 08:01 | Af: Ritzau Info
 

Når træhusleverandøren Scanwo mandag den 2. april holder åbent hus på Korsdalsvej i Vinding vil fokus være på de økonomiske, funktionelle og miljømæssige fordele, man opnår med et træhus. Alle er velkomne.

Pressemeddelelse fra Scanwo A/S

Hvis du overvejer at bygge et nyt hus, kan det være, du skal besøge træhusleverandøren Scanwos åbent hus-arrangement på Korsdalsvej 16 i Vinding syd for Vejle 2. påskedag mandag den 2. april mellem klokken 13 og 15. Her vil der nemlig være mulighed for at opleve et rummeligt og energirigtigt bjælkehus.

– Planløsningen på 176 kvadratmeter er ideel for de fleste familier med masser af plads at boltre sig på. De store opholdsrum er opført med skrålofter monteret med veluxvinduer, der sørger for et naturligt lysindfald, herudover er huset opført med ekstra højde, så alle rum fremstår rummelige og lyse. Samtidig er solcelleanlægget på taget med til at holde elregningen på et minimum, forklarer salgschef Erik Berg fra Scanwo.

Genvex-anlæg giver færre sygedage

Huset i Vejle bliver ligesom mange af Scanwos øvrige træhuse forsynet med Genvex-anlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Det sikrer et godt indeklima, og i kombination med træhusets unikke indeklima er det samlet set godt for familiens helbred med færre sygedage til følge – især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil trives væsentligt bedre.

Derudover benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien til byggeriet.

– Mange af vores kunder kan godt lide et bæredygtigt træhus, og med et yderst positivt boligmarked i trekantsområdet er der grobund for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Erik Berg.

Spar hundredtusindvis af kroner ved selvbyg

Huset kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Scanwo har med huset leveret en færdig løsning, men det er også muligt at få en selvbyg- eller en medbygløsning, hvor du selv står for udvalgte dele af byggeprocessen.

– Ved selvbyg opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydeligt nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Erik Berg.

Der afholdes åbent hus på adressen Korsdalsvej 16, Vinding, 7100 Vejle, mandag den 2. april fra kl. 13 til 15. De opstillede skilte i området viser vej.

Kontakt:

Erik Berg
Scanwo A/S
(+45) 40 15 95 18
ebe@scanwo.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=12528632

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu