ANNONCE

PRM / Moesgaard er klar med forlængelse af populær Pompeji udstilling

23. april 2020 14:00 | Af: Ritzau Info
 

Museet glæder sig til at kunne vise udstillingen igen – når museet får mulighed for at åbne

Pressemeddelelse fra Moesgaard Museum

Moesgaard Museum står klar med en forlængelse af den populære Pompeji udstilling – når publikum igen får mulighed for at besøge museet.

Selv om Moesgaard Museum i øjeblikket er lukket på grund af Coronakrisen, er der den seneste måned blevet arbejdet intenst på at få forlænget museets store internationale særudstilling om Pompeji og Herkulanum.

Det er nu lykkedes og museet er klar med en forlængelse af særudstillingen frem til 13. september. Det betyder, at publikum igen får mulighed for at opleve særudstillingen, så snart Moesgaard Museum får lov til at åbne dørene igen.

Særudstillingen, der åbnede i starten af november sidste år, var et stort tilløbsstykke før nedlukningen på grund af coronavirus og rigtig mange havde glædet sig til at skulle opleve udstillingen. Men ikke alle nåede det, inden Danmark lukkede ned. Ifølge det oprindelige program skulle særudstillingen have været lukket 10. maj.

Men da Coronakrisen brød ud stod både Moesgaard og de italienske museer med et problem for genstandene kunne ikke afleveres i Italien som planlagt på grund af krisen. På den baggrund har der været stor opbakning fra de italienske museer til, at man helt undtagelsesvist kan lave en længere udlånsperiode på genstandene end, hvad der normalt gives lov til.

Moesgaard Museum har fået mulighed for at vise udstillingen hen over sommeren og helt frem til midten af september, hvis der ikke sker væsentlige ændringer i de udlånende museers grundvilkår.

“En anden meget væsentlig forudsætning er selvfølgelig, at vi får lov til at invitere publikum indenfor igen på museet. Det håber vi at kunne komme til, så hurtigt som muligt. Men det skal selvfølgelig være sådan, at vi kan åbne for et antal gæster, så det også giver mening for os økonomisk. Vi har fået rigtig mange henvendelser fra gæster, som ikke nåede at se Pompeji udstillingen inden lukningen og som har spurgt til muligheden for en forlængelse. Så vi glæder os rigtig meget til at komme i gang igen, og vi står klar til at sørge for, at man kan besøge museet og se udstillingen på en både sikker og forsvarlig måde,” siger direktør for Moesgaard Museum, Mads Kähler Holst.

Særudstillingen På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum på Moesgaard Museum er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Spar Nord Fonden, Knud Højgaards Fond og KrogagerFonden.

Læs mere om udstillingen på museets hjemmeside www.moesgaardmuseum.dk

Kontakt:

Direktør Mads Kähler Holst tlf.: 22994915 email: mkh@moesgaardmuseum.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/moesgaard-er-klar-med-forlaengelse-af-populaer-pompeji-udstilling?releaseId=13592248

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu