PRM / Molslinjen A/S køber Danske Færger A/S

10. oktober 2018 17:32 | Af: Ritzau Info
 

Konkurrencestyrelsen har den 10. oktober 2018 godkendt overdragelsen fra Bornholmstrafikken Holding A/S og Clipper Group A/S som sælgere til Molslinjen A/S som køber af samtlige aktier i rederiet Danske Færger A/S.

Pressemeddelelse fra Molslinjen A/S

Rederiet Danske Færger A/S driver færgeruterne Alsfærgen, Fanøfærgen, Langelandsfærgen og Samsøfærgen. Endvidere drev Danske Færger A/S frem til 1. september 2018 færgeruterne Rønne-Ystad, Rønne-Køge og Rønne-Sassnitz.

Molslinjen A/S driver i dag færgeruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden og fra den 1. september 2018 også sejladsen på færgeruterne Rønne-Ystad, Rønne-Køge og Rønne-Sassnitz.

Molslinjen A/S vil fortsætte de fire færgeruter Bøjden-Fynshav, Esbjerg-Fanø, Kalundborg-Samsø og Spodsbjerg-Taars under navnene Alslinjen, Fanølinjen, Samsølinjen og Langelandslinjen og med de samme skibe og personale, der betjener ruterne i dag.

Handlen er betinget af visse øvrige sædvanlige kontraktvilkår. Når disse foreligger, vil handlen blive endelig, og indtil dette tidspunkt drives Danske Færger A/S videre under samme ledelse og efter samme forretningsprincipper som hidtil.

Enterprise Value for aktierne i Danske Færger er kr. 594.100.000.

Kontakt:

For yderligere information vedrørende transaktionen:
For så vidt angår Bornholmstrafikken Holding A/S:
Bestyrelsesformand Steen E. Christensen
E-mail: sec@steenec.dk eller mobil 29 99 30 80
For så vidt angår Clipper Group A/S:
Direktør Morten Hvidtfeldt
E-mail: mhc@clipper-group.com eller mobil 40 85 80 81
For så vidt angår Molslinjen A/S:
Bestyrelsesformand Frantz Palludan
E-mail: fp@nnlaw.dk eller mobil 40 30 00 81

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/molslinjen-as-kober-danske-faerger-as?releaseId=13562156

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu