ANNONCE

PRM / Motiverne dukker bare op

6. november 2020 09:00 | Af: Ritzau Info
 

Fra mandag den 16. november til fredag den 15. januar udstiller den lokale kunstner Anna Breum på Glumsø Bibliotek.

Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Da Anna Breum begyndte at tegne og male for fire år siden, brugte hun det som en form for terapi. Siden er det blevet til en del skitser og billeder. Hendes billeder er enten sort/hvide eller meget farverige, alt efter, hvad det er, hun vil udtrykke. Og her betyder de små detaljer meget.

Udtrykker følelser via kunsten
– Jeg bliver meget inspireret af at lytte til folk, der brænder for noget, uanset om det er kreativt eller ej. Andre inspirationskilder til kunsten er musik, computerspil, planter og dyr, fortæller Anna Breum, som bruger sin kunst til at udtrykke følelser og ikke mindst for at få en bedre forståelse for sine egne følelser.

En forkærlighed for drager
Motiverne er mange og ofte dukker de bare op, mens hun maler. Dog har hun en forkærlighed for drager. – Det er altid spændende at høre, hvad folk ser i mine billeder. Ofte ser de noget helt andet end det jeg havde i tankerne. Og det giver mig nogle gange idéer til nye motiver.

Anna Breum maler mest med akrylmaling, men hun tegner også med en blanding af farveblyanter og akvarelblyanter.

Udstillingen på Glumsø Bibliotek, som er Anna Breums første udstilling, kan ses i bibliotekets åbningstid.

Kontakt:

Bibliotekar Vibeke Sølling tlf.: 5588 4123 email: visje@naestved.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/motiverne-dukker-bare-op?releaseId=13603508

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu