ANNONCE

PRM / Mysteriet om Knud Den Helliges 900 år gamle helgenskrin løst

1. oktober 2020 10:21 | Af: Ritzau Info
 

Nye videnskabelige undersøgelser afslører, at Knud Den Hellige ikke ligger med sine egne ligklæder i sit helgenskrin i Odense Domkirke. De tilhører formentlig hans bror, Benedikt.

Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet

I mere end 900 år har Knud Den Helliges jordiske rester ligget i et helgenskrin i Odense Domkirke. Det samme gælder hans bror, Benedikt, og begge helgenskrin er i dag udstillet med glaslåg, så besøgende kan kigge ned til dem.

Brødrene blev i 1086 e.Kr. myrdet i den kirke, der oprindeligt lå, hvor domkirken nu ligger, og få år senere – i 1100 e.Kr. – blev Knud ophøjet til helgen.

Relikvierne har overlevet en hel del turbulens op gennem historien. De blev bl.a. klodset op bag en mur i kirken efter den protestantiske reformation i 1536, men i det 19. århundrede blev de hentet frem til ære og værdighed igen og udstillet i kirken.

Knuds og Benedikts relikvieskrin har længe været lidt af et mysterium i dansk historie. De indeholder begge flere velbevarede, udsøgte silke- og linnedstoffer, og et af mysterierne har været:

Hvor gamle er disse tekstiler, og hvad er deres historiske kontekst?

Nu har forskere undersøgt nogle af tekstilerne, og de konkluderer, at Knud Den Helliges skrin ikke længere indeholder de dyrebare silkestoffer, han oprindeligt blev klædt i, inden han blev lagt i sit skrin for mere end 900 år siden. I stedet ligger han formentlig med sin brors ligklæder.

Ifølge historiske kilder blev begge brødre svøbt i og lagt på kostbare stoffer, da de blev lagt i deres relikvieskrin.

Forskernes undersøgelser er offentliggjort i tidsskriftet Heritage Science. Udover professor Kaare Lund Rasmussen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU er de andre danske bidragydere til den videnskabelige artikel Ulla Kjær og Poul Grinder-Hansen, seniorforskere ved Danmarks Nationalmuseum, og konservator Morten Ryhl Svendsen fra Konservatorskolen i København.

Historiske kilder har i 1536 beskrevet, at Knuds skrin var foret med smukke og sjældne silkestoffer og bl.a. yderligere indeholdt et stykke dobbelt gul silke med gult silkebroderi.

Årtier senere blev begge helgenskrin stablet op på højkant og muret inde i domkirken, så knogler og tekstiler rutsjede ned og landede i en bunke i bunden. Herefter findes ingen omtale af de dyrebare stoffer i Knud Den Helliges skrin, heller ikke da skrinene igen blev undersøgt i 1694 og 1833.

– Det er fristende at tro, at Knud Den Helliges dyrebare silkestoffer er blevet stjålet på et eller andet tidspunkt efter 1582 e.Kr., siden de aldrig omtales mere, siger professor og en ekspert i arkæometri, Kaare Lund Rasmussen fra Syddansk Universitet, der har været til at undersøge tekstilerne.

Da de to relikvieskrin blev fjernet fra deres indemurede skjul og skulle gøres klar til at blive udstillet i 1874, undrede datidens forskere sig over, at det ikke var Knud Den Helliges skrin, der indeholdt de mest værdifulde silkestoffer – de lå i Benedikts, den mindre betydningsfulde brors, skrin.

De tog en rask beslutning om at flytte stofferne fra Benedikts til Knuds skrin, så han kunne blive udstillet med de smukkeste og mest dyrebare silkestoffer – de stoffer, som mest var en konge værdig.

Forskerne har nu udført en række kemiske og historiske analyser af tekstilerne i begge skrin og konkluderer, at de er lige gamle, og at de kan dateres til ca. 1086, hvor de to brødre blev lagt i relikvieskrin.

– Sammen med den viden, vi har fra historiske kilder, overbeviser vores resultater os om, at Knud Den Hellige i dag ligger med det, der faktisk er hans brors ligklæder, siger professor Kaare Lund Rasmussen.

Blandt de tekstiler, der oprindeligt var beregnet til Benedikt, men senere placeret hos Knud, er en pude med fuglemotiv og et stykke silke, kaldet Ørnetæppet.

– De er udsøgte og smukke silkestykker, men Knud Den Helliges ligklæder må have været endnu mere udsøgte, siger Kaare Lund Rasmussen.

Pudebetræk med påfuglemotiv, der flankerer et stiliseret træ eller kors:
Motivet er fugle, sandsynligvis påfugle, der flankerer et stiliseret træ eller kors. Puden består af flere stykker silke, der er syet sammen. Det største stykke, 30×40 cm, udgør forsiden af puden og ca. en tredjedel af ryggen, mens resten består af mindre stykker, ca. 5 cm brede, der er klippet ud af større stykker uden hensyn til mønstret. Farverne er gyldne og to nuancer af lyseblå. © Nationalmuseet / The National Museum of Denmark

Tæppe med ørnemotiv: Ørnetæppet var oprindeligt 195-230 cm langt, men i dag er længden kun 133 cm. Bredden er 110 cm. Det er af tungt samite silke og vævet med en teknik, der er udviklet i det persiske Sassaniderige (226-661 e.Kr.). De originale farver var mørkeblå, farvet med vajd (Isatis tinctoria) og indigo, og rød, farvet med farvekrap (Rubia tinctorum) og indisk rødtræ (Caesalpinia sappan). © Nationalmuseet / The National Museum of Denmark.

Luksuriøse silkestoffer:
Knuds og Benedikts luksuriøse silkestykker er formentlig blevet sendt fra Syditalien til Danmark af Knud Den Helliges enke, Edel, muligvis bragt hjem af hans halvbror, Kong Erik 1. Ejegod.Da Knud Den Hellige i 1100 e.Kr. blev kanoniseret og lagt i helgenskrin, var silkevævning endnu ikke udbredt i Europa. Det var stadig et kunsthåndværk, som hørte det byzantinske rige til, og det gjorde silke til en både kostbar og eftertragtet importvare, som kun de færreste havde råd til.

Se også pressemeddelelsen her

Kontakt:

Professor og ekspert i arkæometri, Kaare Lund Rasmussen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet. tlf 2871 3709. email klr@sdu.dk
https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/kaarelr

Kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig, Det Naturvidenskabelige Fakultet, SDU. tlf 27598679, email birs@sdu.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mysteriet-om-knud-den-helliges-900-ar-gamle-helgenskrin-lost?releaseId=13601108

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu