ANNONCE

PRM / NETVÆRKET ER TRUKKET I ARBEJDSTØJET: DANSKERNES HJEMMEARBEJDE ØGER DATAFORBRUGET

20. marts 2020 14:15 | Af: Ritzau Info
 

Tal fra den første uge efter statsministerens melding om at lukke Danmark ned viser øget brug af data i netværket, når danskerne arbejder hjemmefra, holder videomøder og streamer film og serier.

Pressemeddelelse fra Telia Danmark

Regeringens besked til danskerne den 11. marts var klar: Arbejd så vidt muligt hjemmefra og hold jeres børn hjemme fra skole, så vi minimerer fysisk kontakt og dermed risikoen for at smitte hinanden.

Allerede dagen efter kunne Telia registrere en markant stigning i aktiviteten i netværket, når arbejdsopgaver og leverancer skulle aftales over telefonen frem for på arbejdspladsen.

Vi taler 60% mere i telefon
Torsdag den 12. marts steg omfanget af tale i netværket således med 24% i forhold til dagen inden. I weekenden blev der talt hele 50% mere – givetvis på grund af et behov for at få status på familie og venner i den nye situation. I den forgangne arbejdsuge er der så blevet talt cirka 60% mere i telefon end på en normal uge i marts.

Og bruger op til 40% mere data
Dataforbruget er også øget væsentligt i ugens løb, hvor bekæmpelsen af Corona-virussens spredning har præget alle aktiviteter i samfundet. Gennem hele arbejdsugen har dataforbruget i gennemsnit ligget mindst 25% højere end forbruget på en normal ugedag i 2020. I perioder har Telia registreret datatrafik, der ligger 40% højere end normalt.

Det ekstra dataforbrug har ikke givet problemer med kapaciteten i netværket:

“Danmark har en stærk og veludbygget digital infrastruktur, der kan håndtere store mængder trafik. Generelt bruger danskerne mere data derhjemme end på arbejdspladsen, og den trend har vi set forstærket i den forgange uge. Danskerne er samlet derhjemme, hvor de bruger data til både arbejde, skolegang og underholdning i form af bl.a. streaming. Og vi oplever en markant øget trafik på taletjenesterne både i dag- og aftentimerne. Så netværket har bestemt bestået ugens stresstest”, siger Henrik Kofod, teknologidirektør i Telia.

Telia forventer også fremadrettet at have kapacitet til den øgede aktivitet i netværket. Senest har EU bedt streamingudbydere som Netflix og Youtube om at sænke videostandarden fra HD til SD, for at sikre, at underholdningstjenester ikke lægger unødigt beslag på kritisk netværkskapacitet.

Kontakt:

Pressechef Mads Houe tlf.: 28 27 01 71 email: mads.houe@teliacompany.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/netvaerket-er-trukket-i-arbejdstojet-danskernes-hjemmearbejde-oger-dataforbruget?releaseId=13590348

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu