ANNONCE

PRM / Ni nøgletal om Danmark og USA

27. april 2020 09:11 | Af: Ritzau Info
 

Bruttonationalproduktet i USA er relativt højere end i Danmark. Det samme gælder indkomstuligheden og drabsraten. Omvendt er det offentlige forbrug og skattetrykket højere i Danmark end i USA.

Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

Danmarks Statistik har samlet ni nøgletal, der beskriver forskelle og ligheder på Danmark og USA.

Tallene viser, at vi kan forventes at leve i nogenlunde lige mange år i gennemsnit, få nogenlunde lige mange børn, og at nogenlunde lige mange relativt til indbyggetallet går på arbejde i de to lande. Til gengæld er indkomstuligheden større i USA end i Danmark, mens den offentlige sektor og skattetrykket er højere i Danmark end i USA. Stemmeprocenten er en del lavere i USA end i Danmark, mens drab pr. indbygger sker fire gange oftere i USA end i Danmark.

Sammenligning af Danmark og USA ud fra forskellige nøgletal



Danmark

USA

Større BNP pr. indbygger i USA

BNP pr. indbygger (2019)

59 135 $

65 127 $


Offentligt forbrug større i DK*

Offentligt forbrug i pct. af BNP (2018)

24,6 pct.

14,0 pct.


Næsten dobbelt så højt skattetryk i DK

Skatter og afgifter i pct. af BNP (2018)

44,9 pct.

24,3 pct.


Flere i beskæftigelse i DK

Beskæftigelsesfrekvens (2019)

75,0 pct.

71,4 pct.


Større indkomstulighed i USA

Gini-koefficient (2016)

26

39


Længere levetid i DK

Forventet levetid (2017)

81,0 år

78,5 år


Samme fertilitet

Fødte pr. kvinde (2017)

1,8 børn

1,8 børn


Mere end 4 gange så mange drab i USA

Drab pr. 100.000 indbyggere (2017)

1,2drab

5,3 drab


Højere stemmeprocent i DK

Stemmeprocent (2019 og 2016)

85 pct.

56 pct.

Kilde: Danmarks Statistik på baggrund af Eurostat, OECD, FN (UNODC), Verdensbanken og IDEA.

Anm.: Nogle af tallene i tabellen kan findes anderledes afgrænset i Statistikbanken, ligesom tallene for nogle af indikatorerne kan være offentliggjort for senere år, end de fremgår i ovenstående tabel.

*Ved sammenligningen af nøgletallene for USA og Danmark skal være man opmærksom på, at særligt den offentlige sektor er indrettet forskelligt i de to lande. Det har blandt andet betydning for omfanget af det offentlige forbrug og skattetrykket. Fx indgår undervisning og lægebehandling i Danmark i overvejende grad i det offentlige forbrug og er skattefinansieret, mens undervisning og lægebehandling i USA i højere grad er privat forbrug.

Forklaring på kilder

· BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra OECD’s opgørelse for 2018.

· Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via Statistisk Tiårsoversigt s. 182.

· Skattetrykket måles som det samlede provenu indkrævet fra skatter og afgifter i procent af BNP. Tallene er baseret på OECD’s opgørelse for 2018.

· Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. Tallene er baseret på OECD’s opgørelse for 2019.

· Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er baseret på OECD’s opgørelse for 2016.

· Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. Tallene er baseret på Verdensbankens opgørelse for 2017.

· Fødte pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn en kvinde kan forvente at føde igennem hendes reproduktive alder, og at de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Tallene er baseret på Verdensbankens opgørelse for 2017.

· Mordraten pr. 100.000 angiver antal forsættelige drab pr. 100.000 indbygger. Tallene er baseret på UNODC’s opgørelse for 2017.

· Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for USA er fra præsidentvalget i 2016. Tallene er baseret på IDEA’s opgørelse.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ni-nogletal-om-danmark-og-usa?releaseId=13592368

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu