ANNONCE

PRM / NIRAS køber rådgivningsfirma med speciale i føde- og drikkevarebranchen i Storbritannien

19. februar 2020 06:30 | Af: Ritzau Info
 

NIRAS har erhvervet det britiske selskab Integrated Food Projects, der yder uafhængig rådgivning til føde- og drikkevarebranchen. Opkøbet styrker NIRAS’ muligheder for at yde komplette rådgivnings- og ingeniørløsninger inden for føde- og drikkevaresektoren i både Storbritannien og på globalt plan.

Pressemeddelelse fra Niras A/S

NIRAS har med opkøbet af Integrated Food Projects (IFP) styrket sin strategiske position med hensyn til uafhængige rådgivnings- og ingeniørløsninger inden for den britiske og internationale føde- og drikkevaresektor. Som led i opkøbet har NIRAS også erhvervet firmaets datterselskab SDA Design Consultants, der er et rådgivende civil- og bygningsingeniørselskab, der vil øge NIRAS’ design kapacitet i Storbritannien.

Opkøbet af IFP og SDA Design Consultants sikrer NIRAS en førende position blandt uafhængige rådgivere inden for føde- og drikkevareindustrien i Storbritannien.

“Vi er meget glade for opkøbet, og vi er overbevist om, at vores kunder vil få stor glæde af NIRAS’ og IFP’s forenede kompetencer. Ekspertiserne i vores selskaber komplementerer hinanden, og vi kan tilbyde vores kunder en komplet pakke med businessrådgivning og avancerede tekniske ingeniørløsninger inden for føde- og drikkevareindustrien,” siger Thomas B. Olsen, der er direktør i NIRAS.

IFP øger NIRAS’ kapaciteter

Med integrationen af IFP gruppen vil NIRAS øge sin strategiske kapacitet inden for forretningsforandring og forsyningskæde, samt inden for design og levering af produktionsfaciliteter til fødevarer. IFP gruppen har gennem de sidste 20 år opbygget en stærk kundeportefølje inden for føde- og drikkevaresektoren, og selskabet har de senere år arbejdet indgående inden for det dynamiske område for plantebaserede fødevarer.

NIRAS’ opkøb giver også IFP’s ledelsesgruppe mulighed for at fortsætte forretningens vækst og opfylde målsætningen om at udvikle virksomheden internationalt, samtidig med at man kan støtte kunderne med en bredere vifte af ydelser.

“Det nye kollektive team inden for NIRAS, IDF og SDA kan nu trække på en ny række kompetencer, der tilføjer en ny dimension til den service, som vi tilbyder. Ved at blive en del af NIRAS har IFP styrket sin position betragteligt inden for den britiske og europæiske føde- og drikkevaresektor,” siger Philip Chatfield, der er CEO for Integrated Food Projects.

Altomfattende løsninger

For NIRAS’ vedkommende betyder inddragelsen af IFP gruppen, at virksomheden kan diversificere og forbedre sine ydelser over for den britiske og føde- og drikkevareindustri.

“For NIRAS og IFP gruppen betyder dette opkøb, at vi kan tilbyde komplette løsninger, der dækker alle vores kunders behov inden for forretningsrådgivning, procesdesign og ingeniørløsninger inden for den britiske og europæiske føde- og drikkevaresektor,” siger Thomas B. Olsen.

Kontakt:

Direktør Thoma B. Olsen tlf.: +45 30713961 email: THBO@niras.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/niras-kober-radgivningsfirma-med-speciale-i-fode–og-drikkevarebranchen-i-storbritannien?releaseId=13588345

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu