PRM / Nordsjællandske ledere skal lære at agere i en omskiftelig verden

8. oktober 2018 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Pressemeddelelse fra Lederne

Vores måde at drive virksomhed på er under stor forandring, og dagligdagen kræver ofte, at ledere er tilpasningsstærke og hurtige i deres handlinger og beslutninger.

Virksomheders behov for kontrol gør, at virksomhederne på nogle områder bliver struktureret usmidigt. Agil ledelse kræver omvendt, at virksomhederne og lederne er omstillingsparate. Men lederne kan mangle modet til at lede smidigt – eller agilt, som det hedder i fagtermer – i en stram struktur. Derfor rejser den ene af oplægsholderne, Claus Elmholdt, spørgsmålet: Har du modet til agil ledelse?

Det sker på Lederne Nordsjællands konference om agil ledelse torsdag den 1. november. Her kan deltagerne høre om den konflikt, som kan opstå mellem agil ledelse og virksomhedernes stramme opbygning.

Claus Elmholdt er cand. psych. aut. & ph.d. lektor i ledelses- og organisationspsykologi ved Aarhus Universitet og en af tre oplægsholdere på konferencen.

En anden oplægsholder er Senior Vice President hos Danske Dank, Jens Jakob Svanholdt, der var del af den ledergruppe, som indførte en mere moderne arbejdskultur hos Danske Bank. Det har givet ham førstehåndserfaring med agil ledelse. Den tredje oplægsholder er executive coach, underviser og forfatter Josefine Campbell, der vil give forskningsbaserede og praktiske råd til, hvordan du som leder kan øge din agilitet.

Afdelingsformand for Lederne Nordsjælland, Gitte Winkler, siger:

– Verden ændrer sig, og det er vigtigt at få talt om, hvordan vi holder os parate til at kunne agere i en foranderlig tid med vekslende ledelsesopgaver – her kan kendskab til agil ledelse være en stor hjælp til at håndtere disse forandringer, siger Gitte Winkler.

Konferencen finder sted i Søhuset Konferencecenter i Hørsholm den 1. november klokken 13-16.30. Konferencen er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne. Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.

Kontaktoplysninger:

Gitte Winkler
Afdelingsformand
Lederne Nordsjælland
Telefon: 4052 8799
E-mail: gitte.winkler@lederne.dk

Emilie Sølling Hansen & Lasse Jørgensen
Pressemedarbejdere
Lederne
Tlf. 3283 3449 / 2399 4962
E-mail: esh@lederne.dk / laj@lederne.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/prm-nordsjaellandske-ledere-skal-laere-at-agere-i-en-omskiftelig-verden?releaseId=13560969

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu