ANNONCE

PRM / Norlys byder BOLIG-NET velkommen på fibernettet

11. juni 2020 09:00 | Af: Ritzau Info
 

Internetudbyderen BOLIG-NET får nu adgang til Norlys’ fibernet. Samarbejdsaftalen blev underskrevet i sidste uge og gør det muligt for den ambitiøse udbyder at tilbyde sine produkter til flere end 600.000 jyske adresser.

Pressemeddelelse fra Norlys

BOLIGNET har indtil nu primært haft fokus på Sjælland, hvor virksomheden med stor succes har leveret internetløsninger til både boligforeninger og private husstande. Virksomheden vil bruge det nye samarbejde med Norlys som springbræt til at blive landsdækkende, og direktør Anders Kjærgaard Jørgensen forventer, at aftalen vil øge forretningens omfang markant:

– Samarbejdet med Norlys passer rigtigt godt ind i vores vækststrategi. Vi har i de seneste år gearet virksomheden, organisationen og vores måde at gøre tingene på, så vi er i stand til at levere lynhurtigt internet til en særdeles attraktiv pris – uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller kundeservice. Det er det koncept, vi glæder os til at tilbyde mange nye kunder i Norlys’ markedsområde, og som vi vil bruge til yderligere ekspansion mod vest.

– Vi går en meget spændende fremtid i møde og ser frem til en styrket position på et bredbåndsmarked, hvor tendensen går mod enkle og overskuelige produkter, højere hastigheder og god kundeservice. Og det er netop de områder, vi er stærke på, udtaler Anders Kjærgaard Jørgensen.

Norlys er i fuld gang med at etablere et højhastighedsinternet, der dækker det meste af Jylland, og som kan blive tilgængeligt for alle leverandører af indhold. Aftalen med BOLIGNET er endnu et skridt på denne rejse. Norlys etablerer fibernet hos 50.000 nye adresser i 2020 og senest i 2023 vil samtlige adresser i ejergeografien have adgang til højhastighedsbredbånd.

– Vi er meget tilfredse med, at BOLIGNET også vil deltage i vores fibersamarbejde. BOLIGNET har en spændende profil, og aftalen er et tydeligt bevis for, at der er plads til alle udbydere uanset størrelse på vores åbne fibernet. Og er samtidig helt i tråd med vores ønsker om større adgang for flere til et bredere udvalg af internet- og tv-produkter. Vi har nu etableret fibernet i et område, som arealmæssigt dækker knap 40 pct. af Danmark, og vi har hele tiden haft som målsætning at åbne fibernettet for alle interesserede. Derfor glæder vi os ekstra meget over at kunne byde BOLIGNET velkommen som en del af vores fælles fiberprojekt, fortæller Kristian Freiesleben, som er chef for Wholesale i Norlys.

Det er OpenNet, den uafhængige brancheplatform, som blandt andet skal levere IT-platform til samarbejdet. Her glæder direktør Henrik Møller Nielsen sig over, at kunderne på Norlys’ fibernet nu får endnu et attraktivt produkt at vælge imellem.

– OpenNet har lagt et stort arbejde i at skabe en enkel og stærk wholesale platform, som bindeleddet mellem netejere og indholdsudbydere. Åbne fibernet og OpenNet er et perfekt match, og både store og små aktører kan nu få adgang en løsning, som giver mening både for selskaberne og for alle de forbrugere, som får adgang til fibernettets mange muligheder, udtaler han.

Parterne forventer, at de første BOLIGNET kunder vil være på Norlys’ fibernet i efteråret 2020.

For yderligere information
Anders Kjærgaard Jørgensen, direktør i BOLIGNET A/S, tlf. 2895 7958
Kristian Freiesleben, chef i Norlys Wholesale, tlf. 2360 4009
Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet A/S, tlf. 9115 1515

Om BOLIGNET
BOLIGNET A/S er specialist i bredbåndsløsninger til private husstande og boligforeninger. Virksomheden er grundlagt i 2001 og er i dag en af Danmarks dygtigste på området. BOLIGNET bruger avanceret teknologi til at skabe enkle løsninger, der gavner i hverdagen og giver kunderne mest muligt for pengene.

Om OpenNet
OpenNet er et selskab, der blev stiftet i 2018 af energiselskabet Norlys med henblik på at etablere en fælles uafhængig indgang til fiberselskabernes åbning af nettene. OpenNet har som mål at samle branchen i en fælles løsning, og har allerede aftaler med TDC/YouSee, Telenor, Altibox, Stofa, Norlys (tidligere Eniig og SE), Nord Energi, Thy-Mors Energi og Kviknet.

Kontakt:

Presseansvarlig Henrik Højlund Christensen tlf.: +45 4178 0817 email: henchr@norlys.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/norlys-byder-bolig-net-velkommen-pa-fibernettet?releaseId=13594981

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu