ANNONCE

PRM / Nu åbner headspace officielt i Slagelse

8. september 2020 06:00 | Af: Ritzau Info
 

Det Sociale Netværk/headspace Danmark slår i dag officielt dørene op til det nye headspace-center i Slagelse. Centeret ligger på Klingeberg 2, 2. sal og er åbent for alle børn og unge mellem 12 og 25 år, der har brug for nogen at tale med.

Pressemeddelelse fra headspace

headspace Slagelse har været åbent siden starten af juni, men på grund Covid-19 blev den officielle åbning udskudt.

Slagelses borgmester John Dyrby Paulsen glæder sig over at byens børn og unge nu har et sted at gå hen og tale med nogen om deres udfordringer.

“Mange unge går rundt og tumler med tanker, som de har brug for at tale med nogen om. Derfor glæder det mig virkelig meget, at headspace er kommet til byen, og jeg ser frem til samarbejdet mellem Slagelse Kommune og headspace,” siger han.

headspace Danmark har længe ønsket at rykke til Vestsjælland og Slagelse bliver forhåbentlig den først kommune af flere på Sjælland, der får et headspace-center.

“Hver gang vi åbner et nyt headspace-center er det en lige vej til forbedret trivsel for de børn og unge, der benytter centret, hvor vi jo helt anonymt og uforpligtende er nogen at tale med. Derfor glæder det mig naturligvis meget at Slagelse Kommune rækker ud efter civilsamfundet i arbejdet for at nå udsatte børn og unge ,” siger Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Samarbejdet med Slagelse Kommune betyder bl.a., at Slagelse Kommune har fremskudte medarbejdere fysisk til stede i headspace Slagelse 15 timer om ugen. Derudover har Region Sjælland også en fremskudt medarbejder fra psykiatrien i headspace Slagelse 8 timer om ugen. De fremskudte kommunale og regionale medarbejdere sikrer en langt bedre brobygning mellem civilsamfundet og de offentlige tilbud. Ingen andre civilsamfundstilbud har som headspace fremskudte kommunale og regionale medarbejdere integreret i den daglige drift over hele landet.

I centeret er der ansat to ungerådgivere, der er godt i gang med at rekruttere frivillige. Hvis du er interesseret i at blive frivillig i headspace Slagelse eller har spørgsmål vedrørende centret, kontakt gerne centerchef Mette Truesen på mobil: +45 5373 3012 eller email: mt@headspace.dk.

Kontakt:

Presse- og kommunikationschef Jakob Risom Langelund tlf.: +45 6165 6540 email: jr@detsocialenetvaerk.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-abner-headspace-officielt-i-slagelse?releaseId=13599433

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu