ANNONCE

PRM / Nuudays produkter på Fibias net

19. august 2020 09:57 | Af: Ritzau Info
 

500.000 familier og virksomheder i Østjylland og på store dele af Sjælland kan næste år vælge mellem flere tv- og internetudbydere.

Pressemeddelelse fra Fibia P/S

Aftalen mellem Nuuday og Fibia betyder, at alle kunder på Fibias net i starten af det nye år kan vælge produkter fra Nuudays hylde. For Nuuday er det helt afgørende at kunne tilbyde så mange kunder som muligt de bedste produkter og den bedste forbindelse.

Derfor er aftalen med Fibia strategisk vigtig, forklarer Christian Morgan, strategidirektør i Nuuday:

– Aftalen er med til at cementere vores position som den største udbyder af højhastighedsforbindelser, og vi er glade for, at vi nu også kan tilbyde lynhurtigt bredbånd fra Hiper og senere også fra Yousee og TDC Erhverv på Fibias veletablerede fiberinfrastruktur.

Mere valgfrihed på vej

Hos Fibia ser administrerende direktør Casper Holst-Christensen frem til at åbne Fibias net:

– Med større valgfrihed kan familier og virksomheder få den løsning, der passer dem bedst. Det er godt for forbrugerne og konkurrencen og er med til at sikre, at vi fortsat kan udbygge den stærke infrastruktur, vi allerede har med fibernettet.

I første omgang bliver det Nuudays hurtigløber Hiper, der kan tilbyde kunderne lynhurtigt bredbånd, og det glæder direktør i Hiper, Mads Hein :

– Fibia har en solid infrastruktur som løbende udvides. Den kombination er god for kunderne, der i stigende grad efterspørger de allerhøjeste hastigheder. Med tilføjelse af Fibias fibernet til vores dækning kan vi fremover levere bredbånd via fiber til over én million danske husstande.

Senere i 2021 kan man også få Yousee og TDC Erhverv på Fibias net

Fibia og Nuuday lægger nu sidste hånd på de praktiske detaljer og forventningen er, at Hiper er tilgængelig for alle på Fibias net i begyndelsen af 2021.

I Region Sjælland har omkring 290.000 familier og virksomheder mulighed for at benytte Fibias fibernet. I Østjylland har cirka 135.000 familier og husstande den mulighed mens der i Nordsjælland og Hovedstadsområdet er cirka 80.000.

Fakta om Nuuday og Fibia

Fibia er ejet af andelsselskaberne SEAS-NVE og NRGi og tilbyder alle andelshavere i de to andelsselskaber en hurtig og stabil internetforbindelse inden udgangen af 2023. Fibia har 180.000 kunder og lægger fiberkabler forbi flere end 70.000 husstande om året.

Nuuday består af en række brands, som udfylder forskellige behov hos privat- og erhvervskunder. YouSee, Telmore, Fullrate, Hiper og Blockbuster servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv, Fullrate Pro, Netdesign, Relatel og Secu.

Kontakt:

Hiper/Nuuday: Anders Brandtoft, mobil 29 39 65 41

Fibia: Rasmus Carlsen, mobil 30 28 67 20

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nuudays-produkter-pa-fibias-net?releaseId=13598070

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu