ANNONCE

PRM / Ny aftale på plads: Uno-X og DCU vil bane vejen for mere succes til dansk cykelsport

19. november 2020 08:30 | Af: Ritzau Info
 

De seneste tre år har cykel-Danmark oplevet medvind med et nyt og ambitiøst samarbejde mellem Danmarks Cykle Union og energiselskabet Uno-X. Et tæt samarbejde, der nu forlænges til og med 2024. Ambitionen er, at løfte dansk ungdoms- og elitecykling yderligere og give de danske talenter endnu bedre forudsætninger for at udvikle sig sportsligt og menneskeligt – ligesom Uno-X i det nye samarbejde også sætter et øget fokus på U-19-ryttere, e-cykling og kvindecykling.

Pressemeddelelse fra Uno-X

Danmarks Cykle Union og storsponsoren Uno-X har de seneste år haft et succesfuldt samarbejde og et fælles mål om at løfte dansk ungdoms- og elitecykling og bidrage til at Danmark fortsat har international succes.

“Hos Uno-X ved vi, at fortsat succes for dansk cykelsport kræver energi i form af langsigtet opbakning og de rette økonomiske ressourcer. Med udvidelsen af vores samarbejde med Danmarks Cykle Union ønsker vi at støtte de sportslige betingelser for Danmarks nuværende og kommende cykelstjerner”, siger Jørgen Lindemann, COO hos Uno-X Danmark.

Hos Danmarks Cykle Union glæder man sig også over det nye, udvidede samarbejde, der skal sikre endnu bedre rammer for cykelsporten – både for eliten, de unge talenter og e-cykling.

“Dansk cykelsport er inde i en fantastisk udvikling, og vi er utroligt glade for samarbejdet med Uno-X. At Uno-X viser tillid til vores arbejde og organisation er med at give os arbejdsro. Uno-X deler vores værdier og passion i forhold til cykelsporten, og sammen får vi mulighed for at styrke vores talentudvikling yderligere,” siger Danmarks Cykle Unions kommercielle chef, Lars Moss.

Nyt fokus – spotlight på kvindelige cykeltalenter og e-cykling
I den nye kontraktforlængelse har Uno-X et øget fokus på at styrke unge kvindelige cykeltalenter og træder for alvor ind for at støtte op om deres professionelle og personlige resultater – et fokus, der har stor betydning for de mange danske kvindelige talenter.

“Vi ønsker at give de unge ryttere de bedste forudsætninger for at udvikle sig sportsligt og menneskeligt. Og det gælder både drenge og piger. Derfor har vi også indgået en aftale med det danske juniorhold Team RYTGER p/b Cykeltøj-Online.dk og sigter efter, sammen med Uno-X i Norge, at have et WorldTour mandskab for kvinder klar i 2022 på samme niveau og vilkår som herrernes Uno-X Pro Team,” fortæller COO hos Uno-X Danmark, Jørgen Lindemann.

Med den nye aftale sætter Uno-X et øget fokus på e-cykling og e-cyklings-landsholdet, der har haft en strålende udvikling over de seneste år. Dette sker blandt andet ved at afvikle 6-8 e-cykling-cups hen over vintermånederne.

MOT skal udvikle de unge talenter
Formanden for Danmarks Cykle Union, Henrik Jess Jensen er begejstret over den nye aftale:

“Som en del af det udvidede samarbejde, får det såkaldte MOT-projekt igen en yderst afgørende rolle, i det vigtige og værdiskabende arbejde frem til 2024”. Dette vil blandt andet ske via de såkaldte Uno-X Talent Camps, hvor nogle af de største talenter deltager.

Det stærke samarbejde glæder Henrik Jess Jensen:

“Hos Danmarks Cykle Union har vi et kontinuerligt langsigtet perspektiv, når vi arbejder med udvikling af de danske talenter. Med Uno-X’s og MOT’s støtte, sikrer vi de nødvendige sportslige, økonomiske og mentale betingelser for de nuværende og kommende cykelstjerner, hvilket er altafgørende for de kommende års arbejde med at sikre international succes indenfor cykelsporten. Et af vores store pejlemærker er OL i Paris i 2024, som vi ser meget frem til,” slutter Henrik Jess Jensen.

Energiselskabet Uno-X står også bag det norske prokontinentale cykelhold Uno-X Pro Cycling Team, der har flere danske og norske talenter på holdet. Det tæller blandt andet danske Niklas Larsen, der vandt Postnord Danmark Rundt i 2019, samt sprinteren Frederik Rodenberg og den nykårede U23 danmarksmester Julius Johansen, der begge var med på holdet, da de vandt VM i banecykling – og satte ny verdensrekord – i 2020.

Læs mere på: www.unox.dk/da-dk/cykel.

Vedhæftede billede er til fri, redaktionel afbenyttelse.

For yderligere information, kontakt:
Danmarks Cykle Union, Lars Moss, Head of Commercial, tlf. +45 40 30 16 42
Uno-X Danmark A/S, Jørgen Lindemann, COO, tlf. +45 27 25 25 01

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-aftale-pa-plads-uno-x-og-dcu-vil-bane-vejen-for-mere-succes-til-dansk-cykelsport?releaseId=13604613

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu