ANNONCE

PRM / Ny app er en genvej til tusindvis af designmøbler 

18. februar 2020 14:38 | Af: Ritzau Info
 

Med den nye DecorRaid Swipeshop-app kan man nemt finde nye designmøbler, når man skal indrette sit hjem.

Pressemeddelelse fra Høg Kommunikation

Tusindvis af designmøbler er samlet i én app, så man nemmere kan finde det rette møbel, når man indretter sit hjem.

“Vores app samler dansk interiør inden for nordisk kvalitet. Vi har samlet flere hundrede brands på ét sted. Her kan man sidde og swipe indretning,” siger Laura Lund Kjergaard, som sammen med Nanna Bach Munkholm har stiftet DecorRaid Swipeshop.

App’en indeholder flere end 15.000 nordiske møbler og produkter til boligen.

Man udpeger sine køb ved at swipe sig gennem møblerne. Til venstre, hvis man ikke kan lide det, til højre, hvis man kan. Sådan får man nemt mange møbler mellem hænderne, så man slipper for at skulle ind på mange webshops eller i mange butikker.

“Det er en genvej til nemt at finde de rigtige produkter,” siger Nanna Bach Munkholm.

DecorRaid gemmer ens valg, og på den måde vil den spore sig ind på ens personlige stil og gøre det endnu nemmere for brugeren at finde det rette møbel.

“Vi har gjort det nemmere at finde frem til din personlige smag, og du sparer en masse tid,” siger hun.

Med app’en kan man nemlig i løbet af to minutter f.eks. finde en kommode til samme pris som i Ikea, men i en langt bedre kvalitet, fortæller Nanna Bach Munkholm.

Udover kvalitet har DecorRaid Swipeshop også fokus på bæredygtighed. Man kan tilvælge en kategori, så man kun får vist bæredygtige møbler.

“Vi vil gerne komme de kunder i møde, som ønsker at købe bæredygtigt. Derfor har vi en særlig knap til det,” siger Laura Lund Kjergaard.

Derfor er det heller ikke ethvert firma, der kan få sine produkter vist på app’en.

“Det er vigtigt for os at præsentere nordisk design, fordi det er forbundet med en vis kvalitet. Vi tillader os også at sortere fra, hvis vi møder en virksomhed med nogle produkter, vi ikke kan stå inde for,” siger Laura Lund Kjergaard.

Kontakt:

Nanna Bach Munkholm, +45 24 61 38 74, nanna@decorraid.com
Laura Lund Kjergaard, +45 21 80 99 23, laura@decorraid.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-app-er-en-genvej-til-tusindvis-af-designmobler-?releaseId=13588355

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu