PRM / Ny bestyrelse skal få erhvervssamarbejde på vingerne

29. juni 2018 15:27 | Af: Ritzau Info
 

Bestyrelsen for den nystiftede forening ACE Danmark – den første forening af sin art i Danmark – skal i de kommende år arbejde for at skabe arbejdspladser på forsvarsområde i tilknytning til de nye kampfly på Flyvestation Skrydstrup.

Pressemeddelelse fra Haderslev Kommune

I industriens Hus blev der i dag stiftet en ny forening, der i et offentligt-privat samarbejde har til formål at understøtte og udvikle virksomheder, der beskæftiger sig med systemer, produkter og services indenfor forsvarsindustrien. Samarbejdet i foreningen ACE Denmark – Aeronautical Center of Excellence -er det første af sin art på forsvarsområdet i Danmark.

-Den nye bestyrelse og forening er resultatet af en proces, der har vist, at der er et betydeligt potentiale for dansk erhvervsliv i forhold til at skaffe opgaver og arbejdspladser til Danmark i forbindelse med stationeringen af både de nuværende og kommende nye kampfly på Flyvestation Skrydstrup, siger den nye formand, generalløjtnant Per Ludvigsen.

-I bestyrelsen ser vi gode muligheder i at skabe og understøtte offentligt-privat erhvervssamarbejde, der kan få positiv effekt på erhvervsudviklingen og betydning for uddannelserne i regionen. Det er disse muligheder, som vi med de brede kompetencer, der er repræsenteret i bestyrelsen nu går i gang med at arbejde for at realisere, siger formand Per Ludvigsen.

-Foreningen ACE Denmark skal udgøre et forum, hvor erhvervsdrivende, uddannelsesinstitutioner, myndigheder og eksperter kan mødes for sammen at skabe synergier og udvikle den samlede forsvarsindustri til gavn for vækst, udvikling og beskæftigelse, siger Per Ludvigsen.

Ud over de nuværende medlemsvirksomheder, er det planen, at ACE Denmark fremadrettet skal udvides med flere medlemmer fra virksomheder på forsvarsområdet samt også uddannelses- og erhvervsorganisationer.

Bestyrelsen:

· Per Ludvigsen (formand), generalløjtnant, Struensee & Co.
· H.P. Geil, borgmester, Haderslev Kommune
· Benny Mortensen CEO fra virksomheden IFAD
· Lars Kjøller, direktør, Hviidsminde Avionics
· Michael Evan Goodsite, prodekan for Forskning, Institutleder, Prodekan for forskning SDU
· Willy Feddersen, kommunaldirektør, Haderslev Kommune

Kontakt:

Kommunaldirektør Willy Feddersen tlf.: 21 28 46 70 email: wimf@haderslev.dk

Formand for bestyrelsen for ACE Denmark Generalløjtnant Per Ludvigsen tlf.: 40 32 71 59

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-bestyrelse-skal-fa-erhvervssamarbejde-pa-vingerne?releaseId=13126453

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu