ANNONCE

PRM / Ny direktør for Syd Fund Management A/S

24. april 2020 14:07 | Af: Ritzau Info
 

Steffen Ussing bliver ny direktør for Syd Fund Management A/S. Efter 16 år på posten som leder af forvaltningsselskabet bag en af Danmarks største investeringsforeninger, går Eskild Bak Kristensen på pension.

Pressemeddelelse fra Sydbank A/S

Steffen Ussing kommer fra en stilling som investeringsdirektør i Sydbank, hvor han har arbejdet med investering professionelt i 25 år.

– Det har altid været, og er det måske især i disse tider, et utroligt stort ansvar, at sikre kundernes investeringer. Jeg kender Syd Fund Management A/S og Sydinvest særdeles godt som topprofessionelle partnere, når det kommer til at investere kundernes penge. Jeg ser frem til at kunne fortsætte det gode arbejde, siger Steffen Ussing.

Eskild Bak Kristensen går på pension

Efter først 14 år i Sydbank og senest 16 år som direktør for Syd Fund Management A/S går Eskild Bak Kristensen på pension i begyndelsen af juli. Han hæfter sig især ved det glædelige, at det med etableringen af Syd Fund Management A/S er lykkedes med at få en bred ejerkreds blandt de banker, der distribuerer Sydinvests produkter. Så sent som i denne måned landede han på vegne af Syd Fund Management A/S en ny aftale om 3,9 mia. kr. under forvaltning.

– Efter så mange gode år er det vemodigt at skulle takke af. Men jeg ved, at Syd Fund Management A/S og Sydinvest står stærkt. Den seneste nye aftale om 3,9 mia. kr. under forvaltning for en sparekasse et godt bevis på det. Jeg overlader samtidig direktørstolen til en dygtig og meget værdsat samarbejdspartner, så jeg er helt tryg, siger Eskild Bak Kristensen.

Steffen Ussing er bankuddannet. Han har løbende gennemført interne lederuddannelser i Sydbank og suppleret med Strategi og forretningsudvikling på CBS, ligesom han har en bestyrelsesuddannelse fra Århus Universitet. Han skifter til Syd Fund Management den 1. juni og overtager som direktør den 3. juli. Samtidig udtræder han af Syd Fund Managements A/S bestyrelse.

Der er på grund af forsamlingsforbuddet ikke planlagt reception i forbindelse med direktørskiftet, skulle anbefalingerne blive ændret og give mulighed for en reception, vil dette blive vurderet.

Steffen Ussing er 51 år, bor i Fredericia. Han er gift med Kirsten og far til to piger på 20 og 23 år.

Sydinvest har over 76.000 investorer og 46 mia. kr. under forvaltning.

Kontakt:

Kommunikationschef Louise Degn-Hansen tlf.: 61204804 email: louise.degn-hansen@sydbank.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-direktor-for-syd-fund-management-as?releaseId=13592327

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu