ANNONCE

PRM / Ny erhvervsdirektør starter midt i en hektisk corona-tid

17. marts 2020 07:30 | Af: Ritzau Info
 

Danske Andelskassers Bank har ansat den 41-årige Nicolai Flemming Frederiksen som erhvervsdirektør. Bag sig har han en lang karriere i Sydbank.

Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

“Det er en spændende tid at starte i, og meget forandrer sig i disse dage og er en del anderledes end for bare en uge siden”.

Ordene kommer fra Andelskassens nye erhvervsdirektør Nicolai Flemming Frederiksen. Selvom han er startet i sin nye stilling midt i en hæsblæsende tid, så synes han også det er en spændende tid, hvor bankerne har en vigtig rolle.

“Andelskassen har længe været inde i en god udvikling. Banken har et potentiale, som jeg gerne vil være med til at realisere på erhvervsområdet. Nu er forudsætningerne pludseligt helt anderledes end for bare få dage siden, så vi skal omstille os og ud og have en god dialog med alle vores kunder om, hvordan de kan justere på tingene, så de står bedst muligt på banen i disse corona-tider. Det vil vi gerne være sparringspartner omkring”, siger Nicolai Flemming Frederiksen.

Erfaren bankmand
Med sig i arbejdstasken har han årelang erfaring fra Sydbank, hvor han har arbejdet med blandt andet forretningsudvikling, salg og kundetilfredshed i forskellige lederstillinger, hvoraf de seneste 4 år har været som områdedirektør med ansvar for salg og marketing indenfor både erhverv, privat og private Banking.

Nicolai kender alle facetter af bankfaget og begyndte som privatrådgiver tilbage i 2001 for senere at blive erhvervsrådgiver og arbejde med store og mellemstore kunder. En MBA-uddannelse har han også med i bagagen, og pt. står uddannelses-menuen på bestyrelsesuddannelse på Niels Brock.

I Andelskassen bliver han en del af ledergruppen og får det overordnede ledelsesmæssige ansvar for Storkundeafdelingen og Landbrug samt den strategiske udvikling på Erhverv.

“Jeg glæder mig til at være med til at videreudvikle og konceptualisere erhvervsområdet, så vi kan blive en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet i vores markedsområde”, siger Nicolai Flemming Frederiksen.

Sommerhus og en løbetur
Når der ikke står bank i kalenderen, bruger Nicolai den sparsomme fritid sammen med sin kone og deres to drenge på 9 og 12 år. En løbetur er der også tid til, så han kan gennemføre det årlige halvmaraton i Aarhus. Bagefter kan han puste ud i familiens sommerhus tæt ved Juelsminde.

Kontakt:

For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Gorm Ruge på telefon 41 85 09 59 eller pr. mail rug@andelskassen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-erhvervsdirektor-starter-midt-i-en-hektisk-corona-tid?releaseId=13590037

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu