PRM / Ny ferieform: Flere tager på cykelferie i Danmark

14. juni 2018 06:00 | Af: Ritzau Info
 

Mange danskere har fået øjnene op for at opleve deres land på to hjul. I sommeren 2018 forventes det, at endnu flere tager afsted på cykelferie.

Pressemeddelelse fra Startpakke.com

En cykelferie er en billig ferieform, der samtidig byder på masser af skønne oplevelser. Derfor vælger flere at skifte sydens sol ud med de danske landeveje, og smukke stier. Derudover kan cykelferien nemt tilpasses, alt efter om man ønsker en aktiv ferie med sved på panden, eller en hyggelig trilletur langs de danske fjorde.

Derfor er cykelferien så nem og billig

I hele landet har turistbureauer, kommuner og andre foreninger lagt tid og kræfter i at skabe de bedst mulige betingelser for cyklisterne. Der er derfor masser af information og vejledning at finde på nettet, hvilket er med til at gøre det nemmere at springe på cyklen, og tage ud i det blå. Cykelferien er i den grad den frie ferieform, som stemmer godt overens med vores stigende behov for at tilpasse vores ferier til vores egne ønsker.

Har du fået mod på at tage på cykelferie i år kan du starte din research her (https://startpakke.com/cykelferie-i-danmark/), hvor Startpakke.com har udarbejdet en stor guide, hvor du finder relevant info og links til dine feriedestinationer.

Her finder du historie og kultur i Danmark

Man skal ikke undervurdere hvad Danmark har at byde på. Alle dele af landet har sine unikke muligheder. I Sønderjylland kan man opleve smukke morænebakker, der opstod i istiden, da isen skubbede jorden rundt. På Lolland er der mulighed for at se sjældne fugle, mens der omkring Silkeborg er god mulighed for fysisk udfordring, hvis turen går forbi Himmelbjerget. Der er også muluigheden for at tage færgen til Ærø og leje en cykel, hvilket er oplagt, hvis man blot ønsker at cykle en enkelt dag.

Det ideelle cykelland

Danmark er på mange måder det perfekte land at tage på cykelferie. Når man skal overnatte, er der der i Danmark aldrig langt mellem billige vandrehjem, hvor man kan få en blød seng at sove i. Flere steder i landet finder man endda shelters, hvor man ganske gratis kan overnatte i den danske natur. Udover at vi er en cykelnation med masser af cykelstier og sikre veje, så bliver man ikke udsat for store bjerge eller uoverkommelige stigninger. Derfor kan cykelferien i Danmark sagtens foregå på en helt almindelig cykel, som også benyttes til hverdag.

Kontakt:

Kontakt Maria på Maria@startpakke.com

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-ferieform-flere-tager-pa-cykelferie-i-danmark?releaseId=13046719

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu