ANNONCE

PRM / Ny film skal afdramatisere møder om borgernes svære sager

3. december 2020 14:14 | Af: Ritzau Info
 

En ny film på kommunens hjemmeside skal give indblik i, hvordan et møde med kommunens rehabiliteringsteam konkret foregår. Målet er at berolige de borgere, der er nervøse forud for mødet, som bl.a. tager stilling til førtidspension, arbejdsprøvning mv.

Pressemeddelelse fra Fredensborg Kommune

Nogle borgere er nervøse og usikre, inden de skal mødes med rehabiliteringsteamet på rådhuset. For at afdramatisere mødet, får borgerne fremover sendt et link til en film på kommunens hjemmeside, så de kan forberede sig på mødet og få et godt indtryk af, hvordan det hele foregår.

“Det er en god lille film, som stille og roligt viser, hvem der er med til mødet og hvordan det foregår. Helt konkret begynder filmen ved indgangen til rådhuset, og viser borgerens vej frem til lokalet, hvor selve mødet foregår og hvor mange, der er til stede”, siger Lars Søndergaard, formand for Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, og fortsætter:

“Jeg er glad for, at vi på denne måde kan bidrage til, at afdramatisere dette møde. Mange borgere er naturligt nok bekymrede for mødet, da der måske bliver truffet beslutninger, som har stor betydning for deres fremtid, fx om der søges om førtidspension eller man skal afprøve nye veje til et job eller uddannelse. Derudover gør vi også klart, at borgeren kan tage en bisidder med til mødet og vi forklarer klagemulighederne”.

I filmen er det en skuespiller, der spiller borgerrollen. De øvrige deltagere er de medarbejdere, som normalt gennemfører møderne. Fremover vil linket til filmen blive sendt til borgeren før deltagelse på et rehabiliteringsmøde.

Hvis filmen viser sig at have den ønskede effekt, vil kommunen undersøge mulighederne for at anvende film på tilsvarende vis på andre områder.

Filmen kan ses på denne adresse: www.fredensborg.dk/rehabiliteringsfilm

Kontakt:

Udvalgsformand Lars Søndergaard (V), tlf. 22 24 98 27

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-film-skal-afdramatisere-moder-om-borgernes-svaere-sager?releaseId=13605411

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu