ANNONCE

PRM / Ny forskning: Ganske få dagtilbud i Danmark arbejder målrettet med mangfoldighed og ligestilling

9. juni 2020 09:36 | Af: Ritzau Info
 

Ny rapport viser, at kun få daginstitutioner arbejder målrettet med at bryde gængse normer for køn, seksualitet, handicap eller etnicitet. Nu skal forskning bane vejen for mere systematisk arbejde med mangfoldighed og ligestilling i danske daginstitutioner.

Pressemeddelelse fra VIA University College

Kan 5-årige Mikkel have en kæreste, der hedder Marcus? Og hvilken farve har den hudfarvede farveblyant?
Det er spørgsmål, som alle pædagoger bør stille sig selv. Men kun få dagtilbud arbejder målrettet med at bryde normer. Det viser en ny delrapport fra et forskningsprojekt, som et hold VIA-forskere netop har offentliggjort. Men uden et målrettet arbejde med normer kan børn fra minoriteter få forkerte eller begrænsede forestillinger om deres egne muligheder og evner.

I spidsen af forskningsprojektet er forskningsleder og ph.d. i pædagogik Marta Padovan-Özdemir, som til daglig arbejder på pædagoguddannelsen i Horsens, hvor hun underviser i normer. Projektet hedder “Normkritisk og normkreativ evalueringskultur i dagtilbud”, og det er VIA-forskerne Stine Del Pin Hamilton og Marta Padovan-Özdemir, der står bag rapporten, som BUPLs forskningspulje har støttet med 729.000 kroner.

“Vores undersøgelse viser, at kun få daginstitutioner arbejder målrettet med bryde etablerede normer. Men arbejdet med mangfoldighed og ligestilling kan styrke børn fra minoritetsgrupper og give dem en bredere forståelse for egne muligheder,” fortæller lektor Marta Padovan-Özdemir.

Den nye undersøgelse viser, at mindre end 20 procent af de 778 dagtilbud, der har besvaret undersøgelsen, ikke arbejder aktivt med mangfoldighed. Den viser også, at der ikke er forskel på institutioner i land eller by. Målet med forskningen er nu at integrere det normkritiske perspektiv i evalueringskulturen i daginstitutionerne og dermed målrette arbejdet med at fremme ligestilling.

Børn kommer i klemme

Det er minoritetsbørnene, der bliver klemt, når der ikke stilles spørgsmålstegn ved etablerede normer. Det kan være minoriteter i forhold til religion, seksualitet, køn, handicap eller nationalitet.

“Ved at arbejde systematisk med at bryde normerne og gøre det til en fast del af evalueringskulturen i daginstitutionerne kan man sikre, at man ikke overser børnenes identiteter og derved ubevidst skaber en ekskluderingskultur. Pædagoger kan komme til at diskriminere og overse børns identiteter, hvis ikke de arbejder målrettet med normkritik og normbrydning,” siger hun og understreger, at pædagoger ikke bevidst ønsker at diskriminere, men uforvarende kan komme til det, når ikke der er fokus på, hvad normer er, og hvad de betyder.

“Intentionen bag forskningsprojektet er at skabe lige muligheder for alle børn. Det vil sige, at børn, som ikke ligner majoriteten, bliver anerkendt i fællesskabet og kan deltage aktivt i fællesskabet og bidrage til det. Det handler om, at alle børn får mulighed for at få erfaringer med at have forskellige roller i fællesskabet i daginstitutionerne, og de erfaringer vil give dem et bredere spekter af muligheder senere i livet,” uddyber Marta Padovan-Özdemir.

Fagsprog skal bryde normer

For at arbejde systematisk med normer kræver det, at institutionerne sætter fokus på at bryde almindelige opfattelser af, hvad der er normalt. Det kræver et kritisk blik på udbredte opfattelser af for eksempel køn, handicap, religion, etnicitet og seksualitet.

“Mange dagtilbudsledere genfinder ligestillingsarbejdet i det pædagogiske arbejde med fx inklusion og demokratisk dannelse. Men det er ikke helt det samme, og når ikke der findes et selvstændigt fagsprog for arbejdet med at bryde normerne, så kan det blive usynligt i det daglige arbejde,” fortæller Marta Padovan-Özdemir.

Netop fagsproget kan være med til at synliggøre og usynliggøre dele af det pædagogiske arbejde. Hvis ikke der findes et sprog, som sætter fokus på normer, mangfoldighed, og diskrimination kan situationer og oplevelser i arbejdet blive usynlige, og dermed mister man muligheden for bevidst at målrette det pædagogiske arbejde med at bryde eksisterende normer og fremme ligestillingen blandt alle børn.

“Vi mangler et fagsprog for det normkritiske arbejde i dagtilbuddene, så vi kan målrette og evaluere arbejdet med ligestilling og mangfoldighed. Fagsproget er med til at sætte fokus på, at hudfarve kan have mange farver, og vil skabe forståelse for, at Mikkels kæreste godt kan hedde Marcus, forklarer Marta Padovan-Özdemir.

Samarbejde med daginstitutioner

Det næste skridt i forskningsprojektet er at opbygge det normbrydende arbejde i samarbejde med fire daginstitutioner i efteråret 2020 og foråret 2021. Tre institutioner har meldt sig og forskningsprojektet søger derfor en mere til at deltage i foråret 2021.

“De fire daginstitutioner skal hjælpe os med at finde de bedste og mest praksisnære løsninger til at implementere det normkritiske arbejde i praksis,” fortæller Marta Padovan-Özdemir.

Institutionerne bliver kompenseret med 60.000 kroner til at dække udgifter til vikardækning.

Læs mere

Læs delrapporten Mangfoldighed og ligestilling i dagtilbud:

https://www.ucviden.dk/portal/files/71501510/Mangfoldighed_og_ligestilling_i_dagtilbud_Delrapport1_maj2020.pdf

Kontakt

Marta Padovan-Özdemir
Forskningsleder
T: 87 55 36 92
E: mapa@via.dk

Lene Rasmussen
Journalist
T: 87 55 14 15
E: lenr@via.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-forskning-ganske-fa-dagtilbud-i-danmark-arbejder-malrettet-med-mangfoldighed-og-ligestilling?releaseId=13594785

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu