ANNONCE

PRM / Ny hummel-trøje slår vild rekord i Premier League-klub

6. juli 2020 17:27 | Af: Ritzau Info
 

Evertons nye hjemmebanetrøje fra hummel er blevet den hurtigst sælgende trøje i klubbens historie.

Pressemeddelelse fra Hummel

Efter 13 års fravær fra Premier League fik hummel et drømme-comeback til verdens største fodboldliga, da det danske sportsbrand fredag lancerede den nye Everton-trøje til sæsonen 2020/21.

Den klassiske kongeblå trøje med hummels ikoniske vinkler på skuldrene endte nemlig med at sætte omsætningsrekord på klubbens officielle onlineshop. Efter bare fire timer havde klubben allerede solgt lige så mange trøjer som på den første salgsdag i de foregående sæsoner i det seneste årti.

Allan Vad Nielsen, CEO i hummel, udtaler: “Vi er utrolig glade og stolte over alle de overvældende og positive reaktioner, som vi har oplevet på den nye trøje. Det har været fantastisk at mærke begejstringen fra klubbens fans, og vi kunne ikke have drømt om et bedre comeback til Premier League.”

“Før en stor trøjelancering har man altid sommerfugle i maven, men der er ingen tvivl om, at fansene elsker trøjen lige så meget, som vi gør. Og at trøjen så samtidig er blevet den hurtigst sælgende trøje i klubbens historie er bare prikken over i’et og ikke mindst en fantastisk start på vores samarbejde med en af de mest traditionsrige klubber i engelsk fodbold.”

Hos Evertons kommercielle direktør, Alan McTavish, vækker den massive interesse for den nye hjemmebanetrøje også stor begejstring.

“Vi havde en klar forventning om, at den unikke og specialdesignede hummel-trøje ville blive populær blandt fansene, og vi er glade for den positive modtagelse, der har bidraget til at gøre trøjen til den hurtigst sælgende i klubbens historie.”


Som en del af fredagens lancering løftede hummel og Everton også sløret for klubbens nye trænings- og rejsetøj, der ligesom hjemmebanetrøjen blev blåstemplet af Evertons internationale fanbase.

Den nye Everton 2020/21 kollektion fra hummel kan forudbestilles på evertondirect.com. Hjemmebanetrøjen vil være tilgængelig for onlinesalg i Danmark fra torsdag d. 16. juli.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-hummel-troje-slar-vild-rekord-i-premier-league-klub?releaseId=13596593

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu