ANNONCE

PRM / Ny podcast fra Kræftens Bekæmpelse guider rundt i sundhedsjunglen

29. juni 2020 08:01 | Af: Ritzau Info
 

Det kan være svært at finde rundt i junglen af budskaber om sund livsstil. Derfor udgiver Kræftens Bekæmpelse nu podcastserien ‘Sundhedsmissionen’. Målet er at rydde op i de mange falske budskaber om sund livsstil og give danskerne solid viden om, hvilken livsstil, der reelt forebygger kræft.

Pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse

-Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det faktisk for godt til at være sandt.

Sådan siger forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Mette Lolk Hanak i podcastseriens første episode, der handler om forebyggelse af kræft. Mette Lolk Hanak henviser til, at der i medierne florerer masser af fejlinformation om sundhed, og personlige holdninger og fortællinger fylder ofte mere end tørre videnskabelige fakta.

Det kan være svært for danskerne at finde ud af, hvad der er fup og fakta, når det handler om sundhed. Er det eksempelvis rigtigt, at solcreme giver kræft, og man mindst skal træne en halv time − ellers er det spild af tid? Og findes der en sikker vaccine mod kræft?

Det sætter ‘Sundhedsmissions’ vært Solveig Høgh, sig for at undersøge. Solveig har i flere år arbejdet som kommunikationskonsulent i Kræftens Bekæmpelse, men alligevel kan hun ofte blive i tvivl om, hvor meget livsstilen egentlig betyder for vores risiko for at få kræft.

De personer, som Solveig kender, der har fået kræft, har alle levet sundt – og Solveigs farmor, der har røget smøger næsten hele sit liv, lever stadig i bedste velgående. Derfor tager Solveig i podcasten på en mission. Hun allierer sig med en række førende sundhedseksperter for at blive klogere på sammenhængen mellem livsstil og kræft – og for at finde ud af, hvad hun selv kan gøre for at leve sundt og forebygge kræft.

-Selvom jeg til daglig arbejder i Kræftens Bekæmpelse, har jeg nogle gange svært ved at navigere mellem fup og fakta, når det kommer til budskaber om sund livsstil. Og hvis man som ansat i Kræftens Bekæmpelse har svært ved at finde vej i sundhedsjunglen – så er der nok også andre, der har det sådan. I podcasten er jeg blevet klogere på, hvilke sundhedsråd jeg kan stole på og har fået konkrete tips til, hvordan jeg kan ændre min livsstil, fortæller Solveig Høgh, der håber, at danskerne vil tage godt imod podcasten.

Ét er at blive klogere på, hvilke sundhedsbudskaber, man med fordel kan efterleve for at forebygge kræft – noget andet er at efterleve dem og starte med at ændre sine sundhedsvaner. Det gælder også Solveig, der indvier lytteren i, hvordan slikskabet ofte vinder over aftentræningen. Derfor interviewer Solveig i podcastens anden episode hjerneforskerTroels W. Kjær, der fortæller, at det kan være en god ide, at inddrage andre, hvis man ønsker at ændre sin livsstil.

-Det er altid en god ide at have nogle med – nogle man har et ansvar overfor. Det at drage andre ind i sine beslutninger og sine ønsker om at ændre vaner. Det kan bringe én et langt stykke, fortæller Troels W. Kjær, overlæge og professor ved Sjællands Universitets Hospital og Københavns Universitet i podcastens afsnit om vaner.

Sundhedsmissionen består af 12 episoder, hvor hver episode går i dybden med ét emne inden for forebyggelsen af kræft:

  • Forebyggelse af kræft
  • Vaner
  • Solbeskyttelse
  • Alkohol
  • Fysisk aktivitet
  • Kost
  • Kød
  • Overvægt
  • Rygning
  • Solarium
  • HPV
  • Screening
  • De første fem afsnit er ude nu, og fra uge 28 udkommer en ny episode hver uge.

    Podcasten er gratis og kan findes i Itunes, Google Play, Spotify, Podimo – eller der, hvor du lytter til podcast. Læs mere på www.cancer.dk/sundhedsmissionen.

    Kontakt:

    Generel information om podcasten:
    * Solveig Høgh, kommunikationskonsulent i Kræftens Bekæmpelse: solhhl@cancer.dk / tlf. 3525 7590 / 2899 0134.
    Information om forebyggelse af kræft:
    * Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse: mhanak@cancer.dk / tlf. 3525 7688, 5133 2494

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-podcast-fra-kraeftens-bekaempelse-guider-rundt-i-sundhedsjunglen?releaseId=13596056

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

    ANNONCE

    ANNONCE
    Del din kommentar
    Forsiden lige nu