ANNONCE

PRM / Ny professor i klinisk biokemi

16. april 2020 10:50 | Af: Ritzau Info
 

Jonna Skov Madsen er blevet udnævnt til klinisk professor i klinisk biokemi ved Sygehus Lillebælt og Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet.

Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet

Siden 2008 har hun været ledende overlæge på Biokemi og Immunologi på Sygehus Lillebælt. Samtidig har hun siden 2003 været tilknyttet Syddansk Universitet som klinisk lektor og har været postgraduat klinisk lektor i perioden fra 2003 til 2017.

Derudover har hun de seneste ti år haft funktionen som koordinerende forskningsleder på Sygehus Lillebælt.

Jonna Skov Madsen er blevet ansat som klinisk professor for at styrke translationel forskning og personlig medicin til gavn for patienter og samfundet. Centralt i denne forskning er udvikling af analyser til at bestemme biomarkører i blodet, som kan være med til at afgøre hvilken behandling, der er bedst til den enkelte patient. Forskningen foregår i et tæt samarbejde med kliniske afdelinger og patienter, og resultaterne kan derfor hurtigt tages i anvendelse.

Jonna Skov Madsen blev uddannet som læge fra Århus Universitet i 1991 – og siden speciallæge i klinisk biokemi og ph.d. fra Syddansk Universitet i 2004.

Hun er forfatter til et større antal videnskabelige artikler særligt med fokus på kræftområdet og har etableret et samarbejde med internationale forskningsgrupper – fra Sao Paulo i Brasilien og Stockholm/Karolinska i Sverige. Hun har samtidig en særlig kompetence indenfor evidensbaseret medicin og er blandt andet medforfatter til en bog om emnet, som i Region Syddanmark anvendes i speciallægernes uddannelse i forskningsmetodologi.

Jonna Skov Madsen er gift med Allan Johansen, der er ledende overlæge på Nuklearmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital. Sammen har de to voksne børn.

Kontakt:

Til navneredaktionen:
Privatadresse:
Kaalundsvej 10, 5230 Odense M
Mobil: 30507825
Mail: Jonna.Skov.Madsen@rsyd.dk
Født og opvokset på Vandmållegården i Farre (ved Give)
Fødselsdag: 15. maj 1962

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-professor-i-klinisk-biokemi?releaseId=13591861

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu