ANNONCE

PRM / Ny professor ved SDU og OUH

10. november 2020 10:11 | Af: Ritzau Info
 

Overlæge ph.d. Gitte Zachariassen er pr. 1.11.2020 udnævnt til professor i neonatologi ved Syddansk Universitet, Klinisk Institut, og Odense Universitetshospital. Neonatologi er det lægelige fagområde, der beskæftiger sig med nyfødte børns sundhed og sygdomme, herunder specielt behandlingen af tidligt fødte børn.

Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet

Som klinisk professor skal Gitte arbejde halvdelen af tiden med forskning og halvdelen af tiden på Odense Universitetshospital som overlæge på neonatal-afdelingen. Hun er aktuelt ansvarlig for forskningsprojekter i Danmark og deltager i projekter i udlandet vedr. ernæring til meget tidligt fødte børn.

Tidligt fødte børn kan ikke altid klare sig selv efter fødslen og har derfor ofte brug for hjælp til bl.a. vejrtrækning og ernæring. Behandlingen af de allermindste nyfødte handler i stor grad om overlevelse, men også om kvaliteten af børnenes overlevelse. I takt med bedre behandling umiddelbart efter fødslen overlever flere af børnene. Ernæringen har stor indflydelse på hvordan børnene vokser og udvikler sig. Modermælk er den bedste ernæring til alle nyfødte, men er langt fra tilstrækkelig til de allermindste.

Gitte Zachariassen har arbejdet på Sønderborg Sygehus, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. Sideløbende med den lægelige videreuddannelse blev hendes interessere for forskning vakt. Forskningen har i alle årene handlet om at optimere behandlingen og specielt ernæringen til tidligt fødte børn.

Gitte Zachariassen er 53 år. Hun blev student fra Sønderborg Statsskole i 1986 og læge fra Københavns Universitet i 1997.

Privat bor Gitte Zachariassen i Odense med sin mand. De har tre voksne børn og et barnebarn. Hjemmet i Odense er samlingssted for både familie og venner. En af Gitte Zachariassen store interesser er at rejse og gerne sammen med hele familien.

Kontakt:

Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-professor-ved-sdu-og-ouh?releaseId=13603983

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu