PRM / Ny Ritzau-robot skriver om danske bolighandler

27. juni 2019 13:44 | Af: Ritzau Info
 
Del:

En ny bolighandelsrobot lanceret af Ritzaus Bureau hjælper medierne med betalingsjournalistik om bolighandler.

Pressemeddelelse fra Ritzaus Bureau A/S

Hver eneste uge køber og sælger danskerne hundredvis af boliger. Det har stor lokal interesse, men det en stor opgave, hvis journalister skal dække alle disse handeler

Derfor har Ritzaus Bureau nu udviklet en robot, der på baggrund af data fra den digitale tingbog og BBR genererer tekster om bolighandler. Robotten lanceres i dag til alle kunder på Ritzaus PLUS-produkt, som er artikler til printaviser og bag paywall.

“Vi oplever et stigende behov for indhold, som medierne kan styrke deres digitale abonnementsprodukter med. Bolighandler er et interessant emne, der kan målrettes meget lokalt til regionale mediers betalende abonnenter”, siger administrerende direktør i Ritzaus Bureau Lars Vesterløkke.

Ritzaus Bureau har tidligere lanceret en robot, der skriver kampreferater fra lokalfodbold. Fodboldrobotten leverer i dag kampreferater til to større regionale mediehuse og understøtter dermed behovet for hyperlokal journalistik.

“Erfaringer fra Sverige viser, at hyperlokal journalistik hele nede på gadeniveau giver læserne indhold, som de gerne betaler for. Det er vores ambition, at Ritzaus robotter kan hjælpe med at tiltrække nye betalende kunder til mediernes digitale produkter,” siger Lars Vesterløkke.

Foruden fodboldrobotten har Ritzau udviklet en finansnyhedsrobot, der på et splitsekund kan skrive korte tekster om børsnoterede selskabers regnskaber. Og udviklingen af robotter stopper ikke her. Ritzaus Bureau har planer om en lang række nye robotter inden for blandt andet sport, erhverv og lokalstatistik- og fakta.

“Robotterne kan giver os muligheden for at øge dybden og bredden i forhold til journalistisk indhold med baggrund i data. Dermed kan vi levere tusindvis af artikler, som i dag er umuligt at producere. På den måde er robotterne et supplement og ikke en erstatning for klassisk kvalitetsjournalistik produceret af journalister,” udtaler den administrerende direktør.

Ritzaus Bureaus robotter er i første omgang henvendt til publicistiske medier, men robotter til virksomheder, organisationer og den offentlige sektor er også et område som nyhedsbureauet undersøger.

Kontakt:

Chefredaktør og adm. direktør Lars Vesterløkke tlf.: +45 3330 0000 email: lav@ritzau.dk

Udviklingsdirektør Kristoffer Gravgaard tlf.: 26178088 email: gra@ritzau.dk

Kommerciel direktør Anders Lind Jørgensen tlf.: +45 2671 9785 email: alj@ritzau.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-ritzau-robot-skriver-om-danske-bolighandler?releaseId=13575979

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu