PRM / Ny superfærge søsat i Australien

31. oktober 2018 13:52 | Af: Ritzau Info
 

Molslinjens nye superkatamaran, Express 4 er blevet søsat ud for det australske værft Austal i Perth. Express 4 skal sejle på Kattegat som afløser for Express 1, som netop har taget fat på besejlingen af Bornholm og ruten mellem Rønne og Ystad.

Pressemeddelelse fra Molslinjen A/S

Byggeriet af Molslinjens fjerde superkatamaran har nået en milepæl. Express 4 har forladt den australske landjord og flyder nu på vandet i den smukke Jervoise Bay ud for Austal-værftet i Perth.

“Vi er nu på vores fjerde superfærge, og vi har samlet alle vores erfaringer med byggeriet af de tre første for at gøre Express 4 så optimal som muligt til opgaven på Kattegat”, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Express 4 skal leveres til Molslinjen i løbet af første kvartal 2019. Her skal den sejle med en del af Molslinjens mere end tre millioner årlige gæster mellem Aarhus og Odden.

“Med Express 4 vil vi have tre superfærger på ruten mellem Aarhus og Odden og Ebeltoft og Odden. Det kommer til at hæve vores kapacitet på Kattegat med næsten 20 procent, så det er endnu en massiv investering i dansk infrastruktur og sammenhængskraft mellem landsdelene”, siger Carsten Jensen.

Kontakt:

PR- og kommunikationschef Jesper Maack tlf.: 20196215 email: jma@molslinjen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-superfaerge-sosat-i-australien?releaseId=13562454

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu