ANNONCE

PRM / Ny topchef hos den danske robotbranches vækstkomet

2. juli 2020 12:31 | Af: Ritzau Info
 

Søren E. Nielsen overtager Thomas Vistis lederrolle og bliver President for Mobile Industrial Robots A/S. 2,5 år efter hans tiltrædelse som CTO hos MiR, avancerer Søren E. Nielsen dermed til topchef for den ledende producent af mobile robotter til verdensmarkedet. Ændringen sker efter ønske fra Thomas Visti, som har nye planer for sin karriere.

Pressemeddelelse fra Mobile Industrial Robots

Elektronikkoncernen Teradyne har fra 1. august 2020 ansat Søren E. Nielsen som øverste ansvarlige i Mobile Industrial Robots. Som CTO i MiR siden januar 2018 har Søren E. Nielsen således allerede en dyb indsigt i robotvirksomheden. Teradynes CEO Mark Jagiela er tilfreds med den kontinuitet, som udnævnelsen af Søren E. Nielsen sikrer:
Søren E. Nielsen er en fremragende leder, som kan videreføre MiRs strategi og sikre momentum. Det er stadig en ung virksomhed – med masser af potentiale for at optimere logistikken hos tusindvis af virksomheder på verdensmarkedet. Som President for MiR kan Søren E. Nielsen videreføre den passion, innovation og vision, som har gjort virksomheden til alt det, den er i dag. MiRs nye topchef er en engageret leder, der er god til at kommunikere sine ideer og tiltag. Hans gode menneskelige egenskaber er med til at gøre enhver, han arbejder sammen med, til en bedre version af sig selv.

Vækst under coronakrisen

Hovedpersonen selv ser frem til sin nye rolle; At forfremmelsen sker i en tid med stor uforudsigelighed på de globale markeder, ser han kun som en god ledelsesudfordring, hvor han også kan trække på sine værdifulde erfaringer fra 25 års karriere som leder i store internationale virksomheder som Danfoss og Siemens.

På trods af den nuværende situation har MiR vækst i 2020. Vi har ikke trådt på bremsen, så det gør os relativt stærkere end de øvrige aktører på markedet. Vores produkt hjælper den globale industri, sundhedssektoren og logistikbranchen med at indhente det tabte ved at blive mere effektive med fleksible robotter. Vi disrupter forsyningskæden i den interne logistik, alt imens vi sikrer et bedre arbejdsmiljø ved at frigøre vores kunders medarbejdere fra manuelle transportopgaver, konstaterer den 51-årige Søren E. Nielsen, der oprindelig er uddannet maskiningeniør suppleret med en lederuddannelse ved McKinsey & Company.

Under corona-pandemien har vi ansat færre nye medarbejdere, hvorimod vi hidtil har haft uafbrudt eksponentiel vækst i staben i hele virksomhedens levetid. Det har gjort, at vi har kunnet konsolidere vores organisation og optimere maskinrummet i MiR på mange måder, og det har været godt for os. Det er således en virksomhed, der er stærkere, end den nogensinde har været, jeg nu bliver President for, konstaterer Søren E. Nielsen, der blev ansat som medarbejder nummer 50 i MiR, der nu har 220 ansatte, heraf hovedparten på hovedkontoret i Odense. Han er meget optaget af at bibeholde den stærke ånd, der hersker på arbejdspladsen MiR:

Der hersker en stærk vindermentalitet og en sund konkurrencekultur med fokus på bolden. Man træffer hurtige beslutninger, og man hjælper hinanden med at nå i mål. Der går ikke politik eller internt fnidder i tingene.

Fra “Mister MiR” til en mere afdæmpet stil

På få år er MiR blevet en særdeles kendt og anerkendt virksomhed i ind- og udland med Thomas Visti som en meget synlig frontfigur i mediebilledet.

Det er selve “Mister MiR”, der træder ud af virksomheden. Det er nogle store sko, jeg skal udfylde. Thomas Visti har været overordentlig god til at brande MiR globalt, og vi har fået så meget eksponering, at det langt overstiger vores størrelse. Sådan er jeg ikke, selvom jeg vil gøre mit bedste, siger Søren Nielsen.

MiRs nuværende topchef Thomas Visti er meget tilfreds med valget af hans efterfølger:

Det var i sin tid en gave at få en erfaren profil fra den internationale industri ombord i MiRs ledelsesteam. Søren har i den grad bidraget til at optimere “maskinrummet” her i virksomheden. Jeg er derfor meget tilfreds med at kunne overlade roret til netop Søren E. Nielsen, siger Thomas Visti.

Til august kan Thomas Visti fortælle mere om, hvad hans planer går ud på, når han med udgangen af juli 2020 forlader den arbejdsplads, der har fyldt en ganske stor del af hans liv siden 2014. I den periode er virksomheden vokset fra 3 til 220 ansatte og har ekspanderet fra at være en “garagevirksomhed” stiftet af Niels Jul Jacobsen til at blive en global frontløber på sit felt med en dominerende markedsandel inden for autonome mobile robotter.

Kontakt:

Interviews kan aftales via Birthe Koldby Veje, PA, bkv@mir-robots.com, +45 20 20 44 03.
Yderligere pressefotos: Kontakt Malene Grouleff, presserådgiver, malene@grouleff.it, +45 28915809.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-topchef-hos-den-danske-robotbranches-vaekstkomet?releaseId=13596239

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu