ANNONCE

PRM / Ny trepartsaftale om arbejdsfordeling giver en god vej gennem krisen

31. august 2020 08:06 | Af: Ritzau Info
 

Det er en god og afbalanceret aftale om arbejdsfordeling, der netop er faldet på plads. Det er meldingen fra Akademikerne (AC), der repræsenterer 431.000 offentligt og privatansatte. Med aftalen har arbejdsmarkedets parter fundet en model for brug af arbejdsfordeling som alternativ til corona-relaterede fyringer, som imødekommer behov og input fra alle faggrupper.

Pressemeddelelse fra Akademikerne

Akademikernes formand Lars Qvistgaard udtaler:

“Vi er stadig i en ekstraordinær situation. Det kræver, at vi går nye veje for at få enderne til at mødres. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkes at lande en aftale der hjælper dem der er på nippet til at miste deres job her og nu”.

Som en del af den nye aftale, kan medarbejdere vælge at deles om arbejde for at forhindre fyringer på arbejdspladsen. De medarbejdere der indgår i en arbejdsfordelingsaftale vil i stedet kunne supplere deres lønindtægt med dagpenge.

Derfor lægger Lars Qvistgaard vægt på, at medarbejdere der indgår i en arbejdsfordelingsaftale ikke bruger af deres dagpengeperiode mens de er i ordningen, ligesom dagpengesatsen hæves for dem der indgår i en arbejdstidsaftale:

“Det har været vigtigt for os at sikre, at de medarbejdere der går på kompromis, for at sikre at alle kommer bedst muligt gennem krisen, ikke bliver straffet for det, hvis de mister deres arbejde på et senere tidspunkt. Samtidig har det været et kardinalpunkt, at medarbejderne oplever så få negative økonomiske konsekvenser som muligt”.

Afslutningsvis roser Qvistgaard beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard for at samarbejde med alle faggrupper i udarbejdelsen af aftalen:

“Jeg synes det er rigtig positivt at vi med denne aftale har lavet en aftale der inddrager alle faggrupper på arbejdsmarkedet. Det er det der skaber de bedste og mest balancerede aftaler”.

For yderligere kommentarer, kontakt Lars Qvistgaard på 2147 2686.

Akademikerne varetager interesser for 431.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-trepartsaftale-om-arbejdsfordeling-giver-en-god-vej-gennem-krisen?releaseId=13598906

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu