PRM / Ny undersøgelse fra Avis Budget Group i 14 europæiske lande: Forbrugerne kender ikke forskel på connectede og selvkørende biler

18. september 2018 00:05 | Af: Ritzau Info
 

Avis Budget Group offentliggør i dag resultaterne af en omfattende undersøgelse, som er gennemført blandt 14.137 voksne over 18 år med 1.000 respondenter fra henholdsvis Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Holland, Belgien, Polen, Østrig, Schweiz, Norge, Sverige og Danmark.

Pressemeddelelse fra OutCom A/S

Ny undersøgelse fra Avis Budget Group i 14 europæiske lande:

Forbrugerne kender ikke forskel på connectede og selvkørende biler

Avis Budget Group offentliggør i dag resultaterne af en omfattende undersøgelse, som er gennemført blandt 14.137 voksne over 18 år med 1.000 respondenter fra henholdsvis Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Holland, Belgien, Polen, Østrig, Schweiz, Norge, Sverige og Danmark.

Undersøgelsen afslører bl.a., at:

  • Næsten halvdelen af respondenterne ikke forstår forskellen på definitionerne af ‘connectede’ og ‘selvkørende’ biler
  • Respondenterne i Tyskland, Frankrig og Italien ligger i top, når det gælder viden om de to begreber, mens Norge, Danmark og Storbritannien halter noget bagefter
  • De yngre aldersgrupper har sværest ved at forstå definitionen af et selvkørende køretøj, på trods af at de højst sandsynligt vil være den gruppe, som vil komme til at benytte dem

Avis Budget Group, som i dag offentliggør den nye, uafhængige undersøgelse blandt ca.14.000 personer i de 14 lande i Europa, afslører store forskelle i forbrugernes forståelse af fremtidens transportløsninger og markante forskelle mellem de enkelte lande og aldersgrupper.

Connectede køretøjer er relativt ukendte

Undersøgelsen bad respondenterne om at vælge den korrekte definition af begrebet: “Connectede’ biler.

Lige over halvdelen (54 pct.) forklarer begrebet korrekt som ‘en bil forbundet til internettet, som kan kommunikere med andre enheder’, mens 17 procent er usikre eller slet ikke forstår begrebet. Én ud af ti (13 pct.) mener fejlagtigt, at begrebet dækker en bil, som er forbundet til en strømforsyning for at oplade batteriet, mens syv pct. mener, at begrebet dækker en bil, som fysisk er tilkoblet til en anden bil.

Selvkørende biler bliver også misforstået

Den samme spørgeramme blev brugt til at afdække forståelsen af begrebet: ‘selvkørende biler’. Også her afslører undersøgelsen markante forskelle i forbrugernes viden. Her svarer flere end halvdelen (56 pct.) af respondenterne korrekt, at en selvkørende bil ‘er en bil, der selv kan køre’, mens næsten én ud af fem (17 pct.) mener, at begrebet dækker en bil, som bliver kørt af en drone med kunstig intelligens. Syv procent mener, at begrebet dækker et køretøj, som skal parkeres på en særlig parkeringsplads uden for et trafikeret område.

De18-23-årige (47 pct.) og de 24-36-årige (51 pct.). havde sværest ved at forstå begrebet, mens procentandelen er 67 pct. for aldersgruppen 66+. Det er bemærkelsesværdigt set i lyset af, at

de 24-36-årige (49 pct.) svarer, at de med stor sandsynlighed vil vælge en selvkørende bil frem for deres nuværende bil, mens kun 26 pct. fra aldersgruppen 66+ vil skifte til en selvkørende bil.


Europa delt mellem Nord og Syd

Undersøgelsen har bl.a. til formål at afdække forståelsen af de to centrale begreber i forhold til befolkningernes fremtidige transportønsker og -behov på tværs af de 14 europæiske lande.

Her har respondenterne i Frankrig den største forståelse af den korrekte definition af en connected bil (72 pct.), efterfulgt af Italien med 70 procent og Portugal med 63 pct. I modsætning hertil har de norske forbrugere den laveste forståelse af begrebet: en ‘connected’ bil med kun 31 pct., efterfulgt af Danmark med 35 pct. og Storbritannien med 41 pct.

På spørgsmålet om forståelsen af begrebet: en ‘selvkørende’ bil topper tyskernes viden med 72 pct. efterfulgt af Østrig med 69 pct. og Schweiz med 68 pct.

Set i lyset af de italienske forbrugeres store forståelse af begrebet: ‘connected’ er det bemærkelsesværdigt, at der blandt de samme italienere i undersøgelsen kun er 47 pct., som forstår begrebet: ‘en selvkørende bil’, lige efter Holland med 49 pct. Her ved 61 pct. af danskerne, hvad en selvkørende bil er.

Industrien skal hjælpe med at fylde tomrummet

“Vores undersøgelse fremhæver de store forskelle mellem de enkelte deltagerlandes forståelse af de vigtige teknologiske begreber, som har betydning for fremtidens transportløsninger i Europa. Som en ledende virksomhed i transportindustrien er det blevet klart for os, at vi bliver nødt til at uddanne vores kunder og forbrugerne på tværs af markeder, og aldersgrupper til at forstå de mange nyskabelser og teknologiske fremskridt, som snart bliver en del af vores hverdag, og som vi tidligere anså som ren science fiction,” sagde Mark Servodidio, International President for Avis Budget Group i forbindelse med offentliggørelsen af den store undersøgelse i Europa.

“Med vores 70 års historie og erfaring inden for transport er vi med undersøgelsen helt på forkant, når det gælder viden og behov inden for fremtidens transportløsninger. Og med denne viden kan vi fortsat tilbyde vores kunder den bedste rådgivning, markedets bedste service og nye teknologiske transportløsninger, som vil matche kundernes skiftende behov og præferencer,” sagde Mark Servodidio.

Sikkerheden i selvkørende biler er fortsat en udfordring

Sikkerhed og ansvar er ikke overraskende centrale udfordringer, når det gælder selvkørende biler. Seks ud af ti respondenter (60 pct.) på tværs af alle lande svarer, at de ikke vil føle sig trygge, hvis alle biler på vejen er helt selvkørende. Langt de fleste forudsætter, at en bilist i en selvkørende bil skal være ædru (86 pct.), skal være over den tilladte kørealder (87 pct.) og skal have et lovligt og gyldigt kørekort (87 pct.).

……………………………………

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er udført for Avis Budget Group af Sapio Research via online interviews i juli 2018 blandt 14.137 voksne over 18 år med minimum 1.000 repræsentative respondenter pr. land i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Holland, Belgien, Polen, Østrig, Schweiz, Norge, Sverige og Danmark.

Supplerende information

Avis Budget Group er blandt de førende globale transportvirksomheder, når det gælder udvikling af muligheder, ændringer og fremskridt i forbindelse med, hvordan vi kommer fra A til B.

Virksomheden har forpligtet sig til at investere, deltage i partnerskaber og at være innovativ for at imødekomme de mangfoldige transportmuligheder i fremtiden.

Avis Budget Group viser vejen, når det gælder udnyttelsen og videreudviklingen af transportteknologier i flere end 100.000 af virksomhedens connectede biler i den globale flåde af køretøjer – og et mål om, at sikre, at 100 pct. af virksomhedens globale flåde i 2020 vil bestå af connectede køretøjer.

Avis Budget Group samarbejder i øjeblikket med en række partnere som led i målet om at realisere, at selvkørende biler bliver til virkelighed.

Det gælder bl.a.

  • Waymo til at understøtte deres selvkørende køretøjs-venture
  • Kansas City, som udnytter sin bilflåde af connectede biler til at indsamle dybe og præcises data om gadernes tilstand for at kunne forbedre sikkerheden og planlægningen
  • RocketSpace, som er en førende teknologi campus for startup-virksomheder og corporate innovatører, som identificerer markedsmulighederne og understøtter innovation på tværs af industrier som en del af deres transportteknologier.

Om Avis Budget Group

Avis Budget Group, Inc. er en førende global udbyder af transportløsninger via sine brands: AVIS og Budget, som har flere end 11.000 lokale udlejningskontorer i ca. 180 lande i verden og gennem sit Zipcar brand, som er verdens førende virksomhed inden for delebiler med flere end 1 million medlemmer.

Avis Budget Group driver selv de fleste af sine biludlejningskontorer i Nordamerika, Europa og Australien – og med licenstagere i andre dele af verden. Avis Budget Group har ca. 31.000 medarbejdere og har hovedkontor i Parsippany, N.J.

Læs mere på www.avisbudgetgroup.com

Pressekontakt

Har I spørgsmål eller brug for mere information, er I velkomne til at kontakte Harry Levin (levin@outcom.dk) på 33 12 19 00/40 30 99 10 (mobil), som vil sørge for at sikre den ønskede kontakt til den rette talsmand M/K fra Avis Budget Group.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-undersogelse-fra-avis-budget-group-i-14-europaeiske-lande-forbrugerne-kender-ikke-forskel-pa-connectede-og-selvkorende-biler?releaseId=13560680

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu