PRM / Nyåbnet fitness dk i BLOX er kommet godt fra start

7. maj 2018 08:00 | Af: Ritzau Info
 

I de første uger efter åbningen af det nye fitness dk-center i BLOX ved Københavns Havn er medlemmerne strømmet til. Centermanager Henriette Frost Holck er tilfreds med opbakningen, centret har fået.

Pressemeddelelse fra fitness dk

Løbebåndene ruller, spinningcyklerne gløder rødt, og en anseelig mængde vægte trodser tyngdeloven i Københavns nye, topmoderne fitness dk i BLOX. Allerede inden centret åbnede i april, havde mange fitnesshungrende københavnere skrevet sig op som medlemmer. Succesen fortsatte på åbningsdagen, hvor mange nysgerrige besøgte centret for at se det og for at blive medlem.

– Vi har fået en fin modtagelse i BLOX. På selve åbningsdagen 7. april var der mange interesserede forbi vores nye center, og de blev positivt overraskede over, hvor stort og flot det er og ikke mindst den imponerende udsigt ud over havnen, siger Henriette Frost Holck, centermanager i det nye fitness dk.

Der er masser af liv i de nye lokaler, og i de første uger er det ifølge centermanageren tydeligt, at medlemmerne bruger centret flittigt.

Stadig plads til medlemmer

Medarbejderne byder dog fortsat velkommen til nye medlemmer, der ønsker at smide et par kilo, øge muskelmassen eller få mere energi i hverdagen.

– Det nye center er heldigvis dejlig stort, og vores stab af medarbejdere står klar til at oprette flere hold, når det bliver nødvendigt. Vi har stadig plads til flere medlemmer, og vi forventer, at antallet vil fortsætte med at stige i de kommende måneder, når de første kunder spreder ordet om de unikke faciliteter til venner, kolleger og familier, fortæller Henriette Frost Holck.

fitness dk kan tilbyde moderne træningsudstyr samt indbydende, lyse lokaler. De mange træningshold omfatter både klassiske fitnessformer som fx Cycling samt nyskabelser som Gravity Pilates og Barré.

Kontakt:

Pressekontakt Dennis Christensen tlf.: 61 67 74 64 email: Dch@epicent.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyabnet-fitness-dk-i-blox-er-kommet-godt-fra-start?releaseId=12695725

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu