ANNONCE

PRM / Nyansat alsidig bankmand skal være med til at starte Andelskassen op i Lyngby

19. oktober 2020 07:00 | Af: Ritzau Info
 

Lasse Davidoff startede sin karriere inden for møbelbranchen. Siden uddannede han sig til bankmand. I fritiden kører han hestevogn.

Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

Det kan lyde som et gevaldigt skift at gå fra at sælge møbler til at blive bankmand. Men Lasse Davidoff forklarer, at der nu ikke er så stor forskel.

“Jeg solgte specialmøbler, hvor jeg først skulle lave en grundig behovsafdækning og derefter tilbyde den rigtige løsning, der passede bedst til kunden. Det ligner meget det, jeg gør i dag. Jeg hjælper kunden med noget teknisk svært og får det forklaret i et sprog, der er til at forstå,” fortæller Lasse Davidoff.

Lasse kommer senest fra en stilling hos BankNordik, hvor han de seneste fire år har været omkring både Hvidovre, Dragør og Lyngby, hvor han nu får fast plads i Andelskassens charmerende rammer på Lottenborgvej 24.

“Jeg glæder mig til at komme i gang i de flotte og charmerende rammer i Lyngby, hvor jeg kan være med til at give en bankrådgivning, der gør en forskel for kunderne. Det bedste som rådgiver, det er, når kunderne efter et møde siger, “wauw – det var ikke lige den løsning, vi regnede med – men det kan vi godt se, det er det helt rigtige for os,” fortæller Lasse Davidoff.

Slapper af i Dyrehaven og med venner og familie

Når Lasse skal slappe af, så tilbringer han gerne tid med gode venner, fx over en god flaske vin og et brætspil. Ellers går fritiden også gerne med at hjælpe til på moderens gård.

Lasse hjælper også gerne til med familiens bibeskæftigelse, hvor moderens mand kører som kusk i Dyrehaven.

“Det er en skøn måde at være sammen på. Når man sidder sammen på en hestevogn, har man et nærvær, som man ikke finder mange andre steder. Der er ikke telefoner og fjernsyn til at tage ens opmærksomhed, så det bliver nogle rigtig gode samtaler om løst og fast. Særligt turene i Dyrehaven, hvor man kører ude i naturen er meget afstressende,” fortæller Lasse Davidoff.

Lasse Davidoff har været ansat i Andelskassens filial i Lyngby siden den startede op i begyndelsen af oktober. Filialen er ikke en traditionel bankfilial, men en filial, der skal bruges til rådgivningsmøder og som base for Andelskassens rådgivere, der gerne kører ud og møder kunderne, hvor det passer dem bedst.

Kontakt:

For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Gorm Ruge på telefon 41 85 09 59 eller pr. mail rug@andelskassen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyansat-alsidig-bankmand-skal-vaere-med-til-at-starte-andelskassen-op-i-lyngby?releaseId=13602197

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu