ANNONCE

PRM / Nyansat kunderådgiver: Henrik Vrou Larsen bidrager med stor erfaring til Andelskassens nyåbnede filial

12. oktober 2020 07:01 | Af: Ritzau Info
 

Henrik Vrou Larsen kommer med 25 års erfaring som bankrådgiver og glæder sig til at medvirke til opbygningen af Andelskassens netop åbnede filial i Lyngby.

Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

Henrik Vrou Larsen har prøvet det før, og nu gør han det igen. Han er med fra starten i opbygningen af Andelskassens nyligt åbnede filial i Lyngby.

“Jeg sagde ja til jobbet i Andelskassen, fordi jeg synes, det er vildt fedt at skulle bygge noget helt nyt op fra bunden. Det fascinerer mig at skulle starte fra nul med en mobiltelefon og en computer i hånden, og så er det ellers bare i gang,” siger Henrik Vrou Larsen.

Tætte relationer
Henrik Vrou Larsen har arbejdet som privatkunderådgiver i forskellige banker de sidste 25 år – de 10 af dem i Lyngby. Senest har han arbejdet som kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland i Lyngby, og han ser frem til at fortsætte i området, som han kender så godt.

“Noget af det bedste ved mit job er de tætte relationer, man opbygger. Jeg har kunder, som jeg har rådgivet i næsten 25 år. Der er ikke noget bedre end at følge en familie i flere år – fx en helt ung familie, hvor vi sammen laver en plan for afvikling af gæld, og nogle år senere så kan jeg stå på sidelinjen og se, at de pludseligt kan tillade sig nogle sjove ting i deres liv, fordi de fulgte planen,” siger Henrik Vrou Larsen.

Rejser og mad
Fritiden bruger Henrik Vrou Larsen især på at rejse, når COVID-19 ikke sætter en stopper for den slags. En anden stor passion er mad.

“Jeg sætter stor pris på at gå på en restaurant, hvor der er tænkt over helhedsoplevelsen og betjening, omgivelser og mad passer perfekt sammen. Hele tilliden, der ligger i sådan et besøg – at kokken har sprittet af, at råvarerne er friske. Den tillid og tryghed kan man sagtens overføre til en bank – og det er netop sådan en tillidsfuld, men afslappet oplevelse, vi gerne vil give kunderne her i de nye omgivelser på Lottenborgvej 24,” fortæller Henrik Vrou Larsen.

Kontakt:

For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Gorm Ruge på telefon 41 85 09 59 eller pr. mail rug@andelskassen.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyansat-kunderadgiver-henrik-vrou-larsen-bidrager-med-stor-erfaring-til-andelskassens-nyabnede-filial?releaseId=13602183

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu